Slaget om Aachen | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af 2. verdenskrig | |||||||
Amerikansk maskingeværgruppe i aktion mod tyske forsvarere i gaderne i Aachen den 15. oktober 1944 |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
USA | Tyskland | ||||||
Ledere | |||||||
Leland Hobbs Courtney Hodges | Gerhard Wilck | ||||||
Styrke | |||||||
Ukendt | ca. 44.000 | ||||||
Tab | |||||||
ca. 5.000 | ca. 5.000 5.600 fangne |
Slaget om Aachen var et slag under 2. verdenskrig, som blev udkæmpet 2. - 21. oktober 1944 i og omkring byen Aachen i Tyskland. I september 1944 var Wehrmacht blevet trængt tilbage til det egentlige Tyskland efter at være besejret i Frankrig af de Vestallierede. I løbet af felttoget i Frankrig vurderede de tyske ledere, at de havde mistet, hvad der var svarede til 25 komplet udrustede divisioner. Nu havde tyskerne 74 divisioner indsat i Frankrig. Trods disse tab kunne tyskerne trække sig tilbage til Siegfried-linjen og delvis genopbygge deres styrke. Det lykkedes dem at bringe den totale kampstyrke på Vestfronten op på omkring 230.000 mand. Selv om de ikke nødvendigvis var veltrænede eller velbevæbnede, blev de tyske forsvarere i høj grad hjulpet af de befæstninger, som udgjorde Siegfried-linjen. I løbet af september kom det til de første kampe omkring Aachen, og byens kommandant tilbød at overgive byen til de fremrykkende amerikanere. Hans kapitulationsbrev blev imidlertid opdaget af SS under en ransagning i Aachen, mens de civile var ved at blive evakueret. Adolf Hitler beordrede ham straks arresteret og udskiftede ham og hans division med Gerhard Wilcks 246. Volksgrenadier Division. USA's 1. armé blev nødt til at kæmpe for at indtage byen.
De amerikanske militærchefer besluttede at indeslutte byen med 1. og 30. infanteridivision samt elementer af andre og derpå erobre den, når den var helt omringet. Byens forsvar bestod af det tyske 81. korps, som bestod af fire infanteridivisioner og undertallige tyske kampvognsenheder. Under slaget modtog de tyske forsvarere forstærkninger på 24.000 mand i form af en panserdivision og en pansergrenaderdivision samt dele af 1. SS panserdivision. Selv om de var færre end amerikannerne, kunne forsvarerne støtte sig til dusinvis af betonbunkers og befæstninger rundt om byen.
Den 30. infanteridivisions offensiv begyndte den 2. oktober og blev straks stoppet af de tyske forsvarsstillinger. Luft- og artilleribombardementet inden angrebet havde ikke tilføjet større skader på de tyske forsvarsstillinger, og angrebet gik i stå mod nord. 1. infanteridivision indledte sit angreb den 8. oktober, og det lykkedes den at erobre sit primære mål i løbet af 48 timer, omend den senere blev bremset af fortsatte tyske modangreb. I mellemtiden fortsatte 30. infanteridivision sin langsomme fremrykning, men den 12. oktober havde den stadig ikke fået forbindelse med 1. division, så omringningen kunne afsluttes. Derfor afgav 1. infanteridivision det 26. infanteriregiment og forberedte et direkte angreb på byen, inden omringningen var afsluttet. Kampene om byen den 13. oktober|13 – 21. oktober førte til store tab. Trods hård tysk modstand overgav den tyske general Wilck byen til amerikanske tropper den 21. oktober. Det afsluttede slaget. Mellem den 2. og 21. oktober led 1. amerikanske armé tab på omkring 5.000 i Aachen, mens tyskerne mistede ca. 5.000 soldater og yderligere 5.600 blev taget som krigsfanger.