Slaget om England | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af 2. verdenskrig | |||||||
Et medlem af luftmeldekorpset observerer himlen over London |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Storbritannien | Nazityskland |
||||||
Ledere | |||||||
Hugh Dowding Keith Park | Hermann Göring Albert Kesselring |
||||||
Styrke | |||||||
754 ensædede jagerfly 149 tosædede jagerfly 560 bombefly 500 maritime fly 1.963 i alt1 | 1.107 ensædede jagerfly 357 tosædede jagerfly |
||||||
Tab | |||||||
Fighter Command: 1.023 fly Bomber Command: 376 fly | 873 jagerfly 1.014 bombefly |
||||||
1 pr. 1. juli 1940, bombefly er dog pr. 11. juli 1940. ² pr. 29. juni 1940. |
Slaget om England (engelsk: Battle of Britain) blev udkæmpet som luftslag mellem 10. juli og 31. oktober 1940 og mellem det tyske Luftwaffe og det britiske Royal Air Force. Hovedmålet med den tyske luftoffensiv var at vinde luftherredømmet over England, så Operation Seelöwe, tyskernes invasion af England, kunne sættes i gang. Det sekundære mål var at ødelægge landets flyproduktion og dermed true nationen til neutralitet eller overgivelse.
Ifølge britiske historikere foregik slaget om England mellem 10. juli og 31. oktober 1940, mens tyske kilder siger fra midt-august 1940 til maj 1941, hvor de tyske bombemaskiner blev trukket tilbage som forberedelse til angrebet på Rusland.
Slaget om England var det første store slag, som udelukkende blev udkæmpet i luften. Det var den største og længstvarende bombekampagne verden havde set, og reelt første gang teorierne omkring strategisk bombning blev afprøvet.