Slaget om Frankrig

Slaget om Frankrig
Del af 2. verdenskrig
Britiske og franske soldater taget til fange I Veules-les-Roses
Dato 10. maj 1940 - 25. juni 1940 Sted Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg Resultat Sejr for aksemagterne
Parter
Frankrig  Storbritannien  Canada Tjekkoslovakiet  Polen  Belgien  Holland  Luxembourg	Nazi-Tyskland  Kongeriget Italien
Ledere
Maurice Gamelin Maxime Weygand Lord Gort (British Expeditionary Force) Leopold 3. af Belgien H.G. Winkelman Władysław Sikorski	Gerd von Rundstedt (Heeresgruppe A) Fedor von Bock (Heeresgruppe B) Wilhelm von Leeb (Heeresgruppe C) H.R.H. Umberto di Savoia (Armegruppe Vest)
Styrke
Allierede 144 divisioner, 13.974 kanoner, 3.384 tanks, 2.935 fly[1] Total: 2.862.000	Tyskland: 141 divisioner, 7.378 kanoner, 2.445 tanks, 5.638 fly[2][3] Italien: 32 divisioner Total: 3.350.000 tyskere, 700.000 italianere
Tab
360.000 døde og sårede, 1.900,000 tilfangetagne	Tyskland: 27.074 døde, 110.034 sårede og 18.384 savnede Italien: 1.247 døde eller savnede, 2.631 sårede, 2.151 indlagt på hospital med forfrysninger1
1 Italienske styrker var i kamp i de Franske Alper, hvor temperaturer langt under frysepunktet i visse egne kan forekomme selv om sommeren.

Slaget om Frankrig, også kendt som Frankrigs fald, er betegnelsen for den tyske invasion af Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg, som startede den 10. maj 1940. Slaget bestod af to hovedoperationer. I den første, der havde kodenavnet Fall Gelb, stødte tyske panserdivisioner igennem det bjergrige område ved Ardennerne, gennembrød den allierede front og stødte frem til Den engelske kanal, hvorved de allierede styrker, som var rykket ind i Belgien blev afskåret og omringet. De britiske tropper i British Expeditionary Force (BEF) og mange franske soldater blev imidlertid evakueret fra strandene ved Dunkerque i Operation Dynamo.

I den anden hovedoperation med kodenavnet Fall Rot, som gik i gang den 15. juni, omgik de tyske tropper de franske fæstninger i Maginot-linjen og besatte størstedelen af landet. Italien erklærede Frankrig krig den 10. juni. Den franske regering flygtede til Bordeaux, og Paris blev besat den 14. juni. Efter at den 2. franske armegruppe havde overgivet sig den 22. juni, kapitulerede Frankrig den 25. juni.

For aksemagterne var kampagnen en spektakulær sejr.^[4] Frankrig blev delt i en tysk besættelseszone, der omfattede det nordlige og vestlige Frankrig, en lille italiensk besættelseszone i det sydøstlige Frankrig og en resterende kollaboratørstat i syd – Vichy Frankrig. Vichy Frankrig blev besat den 10. november 1942, og Frankrig forblev besat af Tyskland, indtil befrielsen af Frankrig efter D-dag i 1944. Holland, Belgien og Luxembourg blev befriet i 1944 og 1945.

1. ^ E.R Hooton 2007, p. 47-48: Hooton bruger National Archives i London for tal for RAF. Herunder "Air 24/679 Operational Record Book: The RAF in France 1939-1940", "Air 22/32 Air Ministry Daily Strength Returns", "Air 24/21 Advanced Air Striking Force Operations Record" og "Air 24/507 Fighter Command Operations Record". Vedrørende Armee de l'Air bruger Hooton "Service Historique de Armee de l'Air (SHAA), Vincennes".
2. ^ E.R Hooton 2007, p. 47-48: Hooton benytter Bundesarchiv, Militärarchiv in Freiburg.
3. ^ Luftwaffes styrker inkluderer svævefly og transportfly anvendt i angrebene på Holland og Belgien
4. ^ Keegan, John (1989), The Second World War, Glenfield, Auckland 10, New Zealand: Hutchinson{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: location (link).