Slaget om Tulagi og Gavutu-Tanambogo | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig | |||||||
Amerikanske marinesoldater går i land på Tulagi den 7. august 1942 |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Allierede styrker: USA Australien | Japan | ||||||
Ledere | |||||||
Alexander Vandegrift, William H. Rupertus | Sadayoshi Yamada, Shigetoshi Miyazaki[1] |
||||||
Styrke | |||||||
3.000[2] | 886[3] | ||||||
Tab | |||||||
122 døde, 200 sårede [4] | 868 døde, 19 fangne[5] |
Slaget om Tulagi og Gavutu-Tanembogo var et landslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig mellem styrker fra den kejserlige japanske flåde og Vestallierede landstyrker (fortrinsvis det amerikanske marinekorps). Det blev udkæmpet 7. – 9. august 1942 på Salomonøerne i den indledende fase af slaget om Guadalcanal.
I slaget lykkedes det amerikanske marinesoldater under generalmajor Alexander Vandegrifts overkommando at gå i land og erobre øerne Tulagi, Gavutu og Tanambogo hvor den japanske flåde havde opført en flåde- og flyvebådsbase. Landgangen mødte kraftig modstand fra tropper fra den japanske flåde, som selv om de var underlegne i antal og ildkraft kæmpede og døde næsten til sidste mand.
Samtidig med landsætningerne på Tulagi og Gavutu–Tanambogo fandt sted gik allierede tropper også i land på den nærliggende ø Guadalcanal med det formål at erobre en flyveplads, som var under etablering af japanske styrker. I modsætning til de voldsomme kampe på Tulagi og Gavutu, mødte landsætningerne på Guadalcanal stort set ingen modstand. Landgangene på Tulagi og Guadalcanal udløste det seks måneder lange slag om Guadalcanal mellem allierede og japanske styrker i Salomonøerne.