Slaget ved Hemmingstedt | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Slaget ved Hemmingsted, af Max Koch |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Kalmarunionen Danmark | Bønder fra Dithmarschen | ||||||
Ledere | |||||||
Hans af Danmark Frederik 1. Thomas Schlentz † | Wulf Isebrand | ||||||
Styrke | |||||||
4.000 lejesoldater (Great Guard) 2.000 pansrede kavalerister 1.000 artillerister 5.000 fodfolk | 1.000 - 4.000 bønder | ||||||
Tab | |||||||
ca. 7.000, heraf 360 adelige | ukendt |
Slaget ved Hemmingstedt var et slag mellem kong Hans' hær og befolkningen i Ditmarsken år 1500. Kong Hans, som da var konge i Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige), begav sig dette år mod Meldorf i Ditmarsken med sin hær bestående af danske adelsmænd og Den saksiske garde.[1] Hensigten var at underlægge sig Ditmarsken, der var en uafhængig bonderepublik syd for Ejderen i Holsten, som officielt var underlagt bispesædet i Bremen, men reelt var autonom. Der var ingen central ledelse i republikken, og magten var spredt rundt om i forskellige landsbyer. Ditmarskerne var organiserede som en bondehær, og i moderne terminologi begrænset til at bruge guerillametoder og primitive våben i kampen for at forsvare deres område. De talte ca. 6.000 personer og var alle bønder.[2]
Dithmarkerne vandt slaget, og angiveligt blev den originale Dannebrogsfane fra Estlandstoget i 1219 erobret af ditmarskerne i dette slag og efterfølgende hængt op i kirken ved Meldorf.