Slaget ved Leipzig | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Napoleonskrigene | |||||||
Slaget ved Leipzig (maleri af Vladimir Moshkov 1815) |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Frankrig Polen Rhinforbundet Italien Napoli | Østrig Preussen Russiske Kejserrige Sverige |
||||||
Ledere | |||||||
Napoléon 1. Murat Ney | Schwarzenberg Kronprins Karl Johan Barclay de Tolly Blücher Bennigsen |
||||||
Styrke | |||||||
16. oktober: 190.000 mand 690 kanoner[1] | 16. oktober: 205.000 mand 918 kanoner[2] 19. oktober: |
||||||
Tab | |||||||
72.000 heraf: 38.000 døde og sårede 30.000 fangne 5.000 desertører 300 kanoner[4][5] | 52.000 døde og sårede heraf: 16.600 døde og sårede preussere 14.400 døde og sårede østrigere 22.800 døde og sårede russere 200 døde og sårede svenskere[5] |
Slaget ved Leipzig (tysk: Völkerschlacht bei Leipzig) fra 16. til 19. oktober 1813 var det afgørende slag i den 6. koalitionskrig. I slaget kæmpede Napoleons hær mod de allierede Østrig, Preussen, Rusland og Sverige.[7]
Der var op mod 600.000 soldater med fra over et dusin lande. Slaget var indtil begyndelsen af det 20. århundrede det største slag i verdenshistorien. I det, som var det vigtigste i den 6. koalitionskrig mod Frankrig, tilføjede de talmæssigt overlegne allierede hære fra Østrig, Preussen, Rusland og Sverige Napoleon et afgørende nederlag, som kostede ham alle allierede, og tvang ham til at trække sig tilbage fra Tyskland med sine styrker.
Af de 600.000 soldater, som deltog i slaget, blev ca. 90.000 dræbt eller såret.
100 år senere indviedes det 91 meter høje mindesmærke (Völkerschlachtdenkmal i 1913) på det sted, hvor de heftigste kampe fandt sted, og de fleste soldater faldt.