Slaget ved Shiloh | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Amerikanske borgerkrig | |||||||
Slaget ved Shiloh, maleri af Thure de Thulstrup |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
De Forenede Stater (Nordstaterne) | Konføderationen (Sydstaterne) |
||||||
Ledere | |||||||
Ulysses S. Grant | Albert Sidney Johnston og P.G.T. Beauregard |
||||||
Styrke | |||||||
Army of West Tennessee 48.894, Army of the Ohio 17.918[1] | Army of Mississippi (44.699)[1] | ||||||
Tab | |||||||
13.047, 1.754 dræbte, 8.408 sårede, 2.885 savnede og tilfangetagne | 10.699, 1.728 dræbte, 8.012 sårede, 959 savnede og tilfangetagne |
Slaget ved Shiloh er også kendt som slaget ved Pittsburg Landing og var et stort slag i det vestlige operationsområde i Den Amerikanske Borgerkrig. Det blev udkæmpet den 6. og 7. april 1862 i det sydvestlige Tennessee. En sydstatshær under generalerne Albert Sidney Johnston og P.G.T. Beauregard gennemførte et overraskelsesangreb på unionshæren under generalmajor Ulysses S. Grant og var tæt på at besejre ham.
På slagets første dag angreb sydstatshæren med det formål at presse unionshæren væk fra Tennesseefloden og ind i sumpene ved Owl Creek mod vest i et forsøg på at besejre Grants Tennessee-hær, inden den kunne forene sig med generalmajor Don Carlos Buells Ohio-hær. Under de heftige kampe lykkedes det i stedet for unionshæren at falde tilbage i retning af Pittsburg Landing mod nordøst. En stilling på en hulvej, kaldet Hvepsereden, blev længe forsvaret af mænd fra brigadegeneralerne Benjamin M. Prentiss's og W.H.L. Wallace's divisioner, hvilket gav den nødvendige tid til, at resten af Unionens front kunne stabiliseres under beskyttelse af talrige artilleribatterier.
General Johnston blev dræbt under den første dags kampe, og Beauregard, hans næstkommanderende, besluttede sig for ikke at angribe de sidste unionsstillinger den aften.
I løbet af aftenen og natten kom der forstærkninger fra general Buell, og det vendte strømmen den næste morgen, hvor han og Grant indledte et modangreb langs hele fronten. Sydstatshæren blev tvunget til at trække sig tilbage fra det indtil da blodigste slag i De Forenede Staters historie og måtte opgive håbet om at kunne blokere Unionens invasion af det nordlige Mississippi.