Slaget ved Tsushima | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af den russisk-japanske krig | |||||||
Admiral Tōgō på broen af Mikasa i begyndelsen af slaget ved Tsushima i 1905. Signalet, der er ved at blive hejst er bogstavet "Z", som var en særlig meddelelse til flåden. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Ledere | |||||||
Tōgō Heihachirō Kamimura Hikonojō Dewa Shigetō | Zinovij Rozjestvenskij # Nikolaj Nebogatov # Oskar Enkvist |
||||||
Styrke | |||||||
i alt: 89 skibe 4 slagskibe 27 krydsere 21 destroyere 37 torpedobåde foruden kanonbåde og hjælpeskibe | i alt: 28 skibe 8 slagskibe 3 kystslagskibe 8 krydsere 9 destroyere |
||||||
Tab | |||||||
117 døde 583 sårede 3 torpedobåde sænket | 4.380 døde 5.917 tilfangetagne 21 skibe sænket (7 slagskibe) 7 erobret 6 afvæbnet |
Slaget ved Tsushima (japansk: 対馬海戦, tsushima-kaisen, russisk: Цусимское сражение, Tsusimskoje srazjenije) var et stort søslag, som blev udkæmpet mellem Rusland og Japan under den Russisk-japanske krig. Dette var søkrigshistoriens eneste afgørende søslag, som blev udkæmpet mellem moderne flåder af pansrede slagskibe,[1][2] det første slag, hvor trådløs telegrafi spillede en afgørende rolle og er blevet kaldt for "det døende ekko af en gammel tid – for sidste gang i søkrigshistorien overgav linjeskibene i en slagen flåde sig på åbent hav."[3]
Slaget blev udkæmpet den 27. – 28. maj 1905 (14. – 15. maj efter den julianske kalender, som dengang blev brugt i Rusland) i Tsushimastrædet mellem Korea og det sydlige Japan. Under slaget ødelagde den japanske flåde under admiral Tōgō Heihachirō to tredjedele af den russiske flåde under admiral Zinovij Rozjestvenskij, efter at den havde tilbagelagt en rejse på over 18.000 sømil for at nå Fjernøsten. I London skrev Sir George Sydenham Clarke i 1906: "Slaget ved Thushima er den største og vigtigste begivenhed til søs siden slaget ved Trafalgar".[4] Årtier senere fastholdt historikeren Edmund Morris, at det stadig var det største slag til søs siden Trafalgar.[5]
Frem til den russisk-japanske krig udrustede landene deres slagskibe med kanoner af blandet kaliber – fortrinsvis 6, 8, 10 og 12 tommers kanoner – med henblik på, at disse slagskibe skulle udkæmpe afgørende slag på nært hold i en slaglinje. Slaget ved Tsushima viste, at slagskibenes fart og store kanoner[6] med længere rækkevidde var mere hensigtsmæssige i søslag end batterier af blandet kaliber.[7]
Den trådløse telegrafi blev opfundet i den sidste halvdel af 1890'erne, og ved århundredskiftet var alle de vigtigste flådestyrker i færd med at indføre denne stærkt forbedrede kommunikationsform. Selv om Aleksandr Stedpanovitj Popov fra søkrigsinstituttet havde bygget og fremvist en trådløs telegraf, var det i starten udstyr fra det tyske firma Telefunken, der blev indført i den kejserlige russiske flåde. I Japan fik professor Shunkichi Kimura af den kejserlige japanske flåde til opgave at udvikle flådens eget telegrafsystem, og det var installeret på mange af de japanske krigsskibe inden 1904. Selv om begge sider havde tidlige versioner af trådløs telegrafi, brugte russerne tysk udstyr og havde besvær med at bruge og vedligeholde det, mens japanerne havde den fordel, at de brugte eget udstyr. Det anerkendes i dag, at dette slag var starten på elektronisk krigsførelse.[8]
The naval battle of Tsushima, the ultimate contest of the 1904–1905 Russo-Japanese War, was one of the most decisive sea battles in history.
In retrospect, the battle of Tsushima in May 1905 was the last "decisive" naval battle in history.
{{cite book}}
: Manglende eller tom |title=
(hjælp); Mangler lodret streg i: |author-link=
(hjælp)