Sogn og Fjordane er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Hordaland til det nye fylke, Vestland.[1] Befolkningstallet var i 2002 107.280 indbyggere, svarende til 2,3 % af den totale befolkning. Arealet er på 18.619 km². Administrationen var placeret i Leikanger.
Det tidligere fylke bestod af tre hoveddele: Sogn, Sunnfjord og Nordfjord, hvoraf de to sidste udgør Fjordane. Der er tre byer i fylket: Førde, Florø og Måløy.
Sogn og Fjordane ligger omkring Sognefjorden, Dalsfjorden, Førdefjorden og Nordfjord.