Solen

For alternative betydninger, se Sol. (Se også artikler, som begynder med Sol)

Solen
Solen den 7. juni 1992. Solpletten nederst til venstre er omkring 5 gange større end Jorden.
Observationsdata
Gns afstand fra Jorden:	149.600.000 km
Tidsafstand ved lysets hastighed:	8,31 min
Lysstyrke:	${\displaystyle L_{\odot }=3.828\cdot 10^{26}\;{\text{W}}}$
Absolut størrelsesklasse:	4,76m[1]
Karakteristika: Fysik
Diameter:	1,392×106 km
Relativ diameter (dS/dE):	109
Overflade:	6,09 × 1012 km²
Rumfang:	1,41 × 1027 m3
Masse:	(1,98843 ± 0,00003) × 1030 kg
Jordmasser:	333.400 M⊕
Massefylde:	1410,2 kg/m3
Tyngdeacc. ved overfladen:	274 m/s2
Relativ tyngde ved overfladen:	27,9 g
Overfladetemperatur:	5780 K
Temperatur i korona:	5 × 105 K
Luminositet (LS):	3,827 × 1026 J s−1
Karakteristika: Omdrejningstid
Ved ækvator:	27 dage 6 timer 36 minutter
Ved 75° bredde:	31 dage 19 timer 12 minutter
Omløbstid omkring galaksens centrum:	2,2 × 108 år
Bestanddele
Brint (H)	73,46 %
Helium (He)	24,85 %
Ilt (O)	0,77 %
Kulstof (C)	0,29 %
Jern (Fe)	0,16 %
Neon (Ne)	0,12 %
Kvælstof (N)	0,09 %
Silicium (Si)	0,07 %
Magnesium (Mg)	0,05 %
Svovl (S)	0,04 %

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet. Jorden og andet stof (herunder andre planeter, asteroider, meteoroider, kometer og støv) kredser om Solen, som i sig selv udgør omkring 99,8 % af solsystemets masse. Energi fra Solen er – bl.a. i form af sollys – afgørende for næsten alt liv på Jorden via fotosyntese. Solen er den drivende kraft i Jordens klima og vejr, og den står for ca. 1/3 af tidevandsvirkningen i havene, resten står Månen for.^[2][3]

Stoffet i Solen udgøres af brint (som udgør omkring 74 % af dens masse, eller 92 % af dens rumfang), helium (omkring 25 % af massen, 7 % af rumfanget) og mindre mængder af andre grundstoffer. Solens spektralklasse er G2V. G2 indikerer, at dens effektive temperatur, (dvs. gennemsnitstemperaturen i den dybde, som vi kan se ind til gennem dens atmosfære) er ca. 5.780 K (eller omkring 5.507 grader Celsius / 9.944 Fahrenheit), hvilket giver den en hvid farve, som på grund af atmosfærisk spredning for det meste ser ud som gul farve set fra Jordens overflade. Når solen står lavt på himlen, giver spredningen den i stedet en orange eller rød farve.

Dens spektrum indeholder spektrallinjer for ioniserede og neutrale metaller foruden meget svage hydrogenlinjer. Romertallet V i spektralklassen indikerer, at Solen er en stjerne i hovedserien, hvorfor dens energi genereres ved fusion af brintkerner til helium. Den er i hydrostatisk ligevægt, så den over meget lange tidsperioder hverken trækker sig sammen eller udvider sig, fordi tyngden af dens stof afbalanceres af det udadrettede strålingstryk fra den indre fusionsproces.

Solen er en af stjernerne i galaksen Mælkevejen og kredser om dennes centrum i en afstand på omkring 26.000 lysår og fuldfører et omløb på ca. 225–250 millioner år.

Solens regelmæssige daglige opgang i øst og nedgang i vest og dens regelmæssige daglige og årlige tilsyneladende vandring på himlen har sammen med de forskellige andre solfænomener inspireret og udfordret menneskeheden i årtusinder. Der er ud fra dette konstrueret forskellige verdensbilleder, som har sat sig dybe spor i historien ved at påvirke religion og kultur, og den indhøstede viden har frembragt en lang række praktiske opfindelser og befordret opdagelser og videnskabens udvikling i bred forstand.

Symbolet for Solen i astronomien er en cirkel med en prik i centrum: ☉. I øvrigt anvendes ordet "sol" også som synonym for "stjerne".

1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet nssdc
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dmi
3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dmi2