Værtsby | Rom, Italien |
---|---|
Deltagende lande | 83 |
Deltagende atleter | 5.338 (4.727 mænd, 611 kvinder) |
Discipliner | 150 i 17 sportsgrene |
Åbnings- ceremoni | 25. august |
Afslutnings- ceremoni | 11. september |
Officielt åbnet af | Præsident Giovanni Gronchi |
Atletløfte | Adolfo Consolini |
Fakkelbærer | Giancarlo Peris |
Stadion | Stadio Olimpico |
Sommer-OL 1960 blev afholdt i Rom, med sejlsportskonkurrencerne i Napoli. Det var første gang verden kunne følge med i OL i fjernsynet og for første gang fik atleterne en velsignelse af Paven. Dog ikke de ateistiske sovjetborgere, der ikke ville finde sig i det.
Legene blev endnu en ideologisk slåskamp mellem øst og vest med Sovjetunionen hyldet som vinder med 42 guldmedaljer.
OL i Rom signallerede et tronskifte i langdistanceløb. Den finske dominans måtte bøje sig for de østafrikanske løbere der begyndte at vise deres evner. Etiopiens Abebe Bikila vandt maratonløbet i bare fødder.
Konkurrencen i svømning var intens og der blev sat olympiske rekorder i alle discipliner.
OL oplevede sin første dopingtragedie da den danske cykelrytter Knud Enemark kollapsede og døde under 100 km holdløbet.
En af fremtidens legender i bokseringen blev introduceret til verden. Cassius Clay vandt guld, han blev senere kendt som Muhammed Ali.
Danmarks fodboldlandshold vandt sølv og Paul Elvstrøm vandt sin fjerde guldmedalje i træk i finnjolle.
Danske deltagere
Danske medaljer i Rom 1960