Værtsby | Los Angeles, Californien, USA |
---|---|
Deltagende lande | 140 |
Deltagende atleter | 6.829 (5.263 mænd, 1.566 kvinder)[1] |
Discipliner | 221 i 23 sportsgrene |
Åbnings- ceremoni | 28. juli |
Afslutnings- ceremoni | 12. august |
Officielt åbnet af | Præsident Ronald Reagan |
Atletløfte | Edwin Moses |
Dommerløfte | Sharon Heber |
Fakkelbærer | Rafer Johnson |
Stadion | Los Angeles Memorial Coliseum |
Sommer-OL i 1984 i Los Angeles blev ligesom Sommer-OL i Moskva fire år tidligere ramt af en massiv boykot. Denne gang var det Sovjetunionen og de øvrige østblok-lande (med undtagelse af Rumænien og Jugoslavien), der boykottede legene på grund af deres utilfredshed med sikkerheden.
Carl Lewis var legenes store medaljesluger. Han tangerede Jesse Owens' rekord fra 1936 i Berlin ved at vinde fire guldmedaljer i hhv. 100 m, 200 m, 4 x 100 m-stafet og længdespring.
Storbritanniens Sebastian Coe forsvarede sin 1500 m-guldmedalje, og synkronsvømning kom på programmet for første gang.
Fodboldbanen bød velkommen til professionelle spillere – et signal fra IOC om, at tingene var ved at ændre sig, og at man var nødt til at følge med i idrættens udvikling.
Det skønnes, at 5,7 millioner tilskuere besøgte legene.
Der var ingen guldmedaljer til Danmark i Los Angeles.