Værtsby | Beijing, Kina |
---|---|
Motto | One World, One Dream (同一个世界 同一个梦想) |
Deltagende lande | 204 |
Deltagende atleter | 11.028[1] |
Discipliner | 302 i 28 sportsgrene |
Åbnings- ceremoni | 8. august |
Afslutnings- ceremoni | 24. august |
Officielt åbnet af | Præsident Hu Jintao |
Atletløfte | Zhang Yining |
Dommerløfte | Huang Liping |
Fakkelbærer | Li Ning |
Stadion | Beijing Nationalstadion |
Sommer-OL 2008, officielt kendt som De 29. olympiske lege, blev afholdt fra 8. august 2008 til 24. august 2008 med åbningsceremoni klokken 08:08:08 pm[2] CST (14:08:08 dansk tid) på Beijing National Stadium i Beijing, Folkerepublikken Kina. Nogle sportsgrene vil blive afholdt uden for Beijing, navnlig fodbold (i Qinhuangdao, Shanghai, Shenyang og Tianjin), hestesport (i Hong Kong) og sejlsport (i Qingdao). Sommer-OL 2008 var den tredje der blev holdt under jurisdiktion af to forskellige NOK'er (Hong Kong og fastlands-Kina dyster hver for sig).
De olympiske lege blev givet til Beijing, Kina efter en afstemning i International Olympic Committee (IOC) 13. juli 2001. Legenes officielle logo, navngivet Dansende Beijing, forestiller en kalligrafisk karakter jīng (京, betydende hovedstad), med reference til værtsbyen. Maskotterne for Beijing 2008 er de fem Fuwa, der hver repræsenterer en farve i olympisk ringe. Det olympiske slogan, Én Verden, Én Drøm, appellerer til verden om at forene sig i den olympiske ånd. Atleter konkurrerede i 302 forskellige discipliner i 28 sportsgrene, bare én disciplin mere end der var på programmet under Sommer-OL 2004. Flere nye nationale olympiske komiteer (NOK'er) er også blevet anerkendt af IOC.
Folkerepublikken Kinas regering har markedsført legene for at fremhæve Kinas fremkomst på verdensscenen.,[3][4] midt i problemer om miljø og menneskerettighedsovertrædelser, specielt i Tibet. Der har været bekymringer om, at lande vil boykotte legene i protest mod Kinas handlinger i Tibet.[5][6][7] Tidligere i 2007 udtalte den tidligere IOC-præsident Juan Antonio Samaranch, at han troede, at Beijing-legene ville blive de bedste i legenes historie.[8]