Værtsby | London, England, Storbritannien |
---|---|
Motto | Inspire a Generation |
Deltagende lande | 204 |
Deltagende atleter | 10.820 |
Discipliner | 302 i 26 sportsgrene |
Åbnings- ceremoni | 27. juli |
Afslutnings- ceremoni | 12. august |
Stadion | Olympisk Stadion |
Sommer-OL 2012, normalt blot kaldet OL 2012[1], de 30. Olympiske sommerlege blev afholdt i London, England, Storbritannien, fra 27. juli til 12. august 2012.[2] London er dermed den første by der officielt har afholdt de moderne olympiske lege tre gange, efter også at have afholdt dem i 1908 og i 1948.[3][4][5]
London blev valgt som værtsby 6. juli 2005 under den 117. IOC session i Singapore, og slog dermed Moskva, New York, Madrid og Paris efter 4 afstemningsrunder.[6] Londons bud blev ledet af den tidligere olympiske mester Sebastian Coe.
OL krævede en ombygning af mange af de områder i London hvor legene afholdtes, især i retning af bæredygtighed.[7] Mens de budgetmæssige overvejelser skabte en del kritik,[8] [9] gjorde legene også brug af mange lokaliteter, der allerede var på plads før buddet, inklusive Wembley Stadium, Wembley Arena, The All England Lawn Tennis & Croquet Club, Lord's Cricket Ground, The O2 Arena, Earls Court Exhibition Centre, Weymouth and Portland National Sailing Academy og ExCel London.