Sonic the Hedgehog

Logo af Sonic the Hedgehog

Sonic the Hedgehog er en videospilsserie og en mediefranchise skabt af de japanske spiludviklere Yuji Naka, Naoto Oshima, og Hirokazu Yasuhara til SEGA. Franchisen følger Sonic, et antropomorfisk blåt pindsvin, der kæmper mod den gale Doktor Eggman, en ond videnskabsmand. De vigtigste Sonic the Hedgehog spil er platformspillene, der for det meste er udviklet af Sonic Team; andre spil, udviklet af diverse studier, inkluderer spin-offs inden for racer-, kamp-, fest- og sportsgenrerne. Franchisen omfatter også trykte medier, animationer, spillefilm og merchandise.

Naka, Ohshima og Yasuhara udviklede det første Sonic-spil, udgivet i 1991 til Sega Mega Drive, for at give Sega en maskot der kunne konkurrere med Nintendos Mario. Dens succes hjalp Sega med at blive en af de førende videospilsfirmaer under den fjerde generation af videospilkonsoller i begyndelsen af 1990'erne. Sega Technical Institute udviklede de næste tre Sonic-spil, inkl. spin-offen Sonic Spinball (1993). En række Sonic-spil blev også udviklet til Segas 8-bit konsoller, Master System og Game Gear. Efter en pause under den mislykkede Saturn-æra blev det første store 3D Sonic-spil, Sonic Adventure, udgivet i 1998 til Dreamcast. Sega forlod konsolmarkedet og skiftede til tredjepartsudvikling i 2001 og fortsatte serien på Nintendo-, Xbox- og PlayStation-systemerne. Takashi Iizuka har været seriens producer siden 2010.

Mens Sonic-spil ofte har unikke spilmekanikker og historier, har de tilbagevendende elementer såsom det ringbaserede helingssystem, niveau-lokaliteter og hurtig gameplay. Spillene indeholder typisk Sonic, der sætter sig for at stoppe Eggmans planer om verdensherredømme, og spilleren navigerer på niveauer, der inkluderer trampoliner, bakker, bundløse gruber og lodrette loops. Senere spil tilføjede et stort antal karakterer; nogle, såsom Miles "Tails" Prower, Knuckles the Echidna og Shadow the Hedgehog, har medvirket i spin-offs. Franchisen har også lavet crossovere med andre videospilsfranchises i spil såsom Mario & Sonic, Sega All-Stars og Super Smash Bros.

Sonic the Hedgehog er Segas flagskibsfranchise og en af de bedst sælgende videospilsfranchiser, som har solgt over 140 millioner enheder i 2016 og indtjente over 5 milliarder amerikanske dollars i 2014. Seriesalget og free-to-play mobilspil downloads udgjorde 1,6 milliarder i 2023. Mega Drive Sonic-spillene er blevet beskrevet som repræsentative for 1990'ernes kultur og opført blandt de største nogensinde. Selvom senere spil, især 2006-spillet, fik dårligere anmeldelser, er Sonic indflydelsesrig i videospilsindustrien og er ofte omtalt i populærkulturen. Franchisen er kendt for sin fandom, der producerer uofficielle medier, såsom fankunst og fanspil.


Developed by StudentB