Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach | |
---|---|
Dronning af Danmark og Norge | |
Embedsperiode | 1730 – 1746 |
Forgænger | Anna Sophie Reventlow |
Efterfølger | Louise af Storbritannien |
Ægtefælle | Christian 6. af Danmark (g. 1721) |
Børn | |
Far | Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach |
Mor | Sophie Christiane af Wolfstein |
Født | 28. november 1700 Schloss Schönberg, Schönberg ved Lauf |
Død | 27. maj 1770 (69 år) Christiansborg Slot, København |
Hvilested | Roskilde Domkirke |
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (født 28. november 1700 i Schönberg ved Lauf, død 27. maj 1770 på Christiansborg Slot[1]) var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og blev via ægteskab med Christian 6. dronning af Danmark-Norge. Sophie Magdalene var af den mægtige Hohenzollern-fyrsteslægt.
Sophie Magdalene blev i samtid og eftertid især kendt for sin tilbagetrukne tilværelse og for sin ombygning af Hirschholm Slot. Mindre kendt, men med større perspektiv var det, at hun blev landboreformernes pioner, da hun fra 1759 til 1761 gjorde bønderne under Hirschholm Slot til arvefæstere: hun sikrede dem mod opsigelse og fratrædelse af deres gårde ved død og skifte.
Det satte præg på hende, at hun kom fra et fattigt fyrstehus. Hun kompenserede ved at opføre sig og bygge både fornemt og dyrt. Hun gjorde, hvad hun kunne for at hjælpe sin familie, blandt andet til fremtrædende stillinger i Danmark. Ligeledes satte det præg på hende, at hun - som kongen - var pietist og lagde vægt på en kristen levevis. Det betød, at der ingen fester og baller var ud over det mest nødvendige. Helligdagslovgivningen blev stærkt overholdt.
Sophie Magdalene fik aldrig sat det præg på sine børn, som hun ønskede. Til gengæld lykkedes det hende at få et godt forhold til sit barnebarn, den senere Christian 7.