Back Stilicho ALS Stileca ANG ستيليكو Arabic ستيليكو ARZ Estilicón AST Стыліхон Byelorussian Стилихон Bulgarian Stilico Breton Estilicó Catalan Stilicho Czech

Stilicho

Flavius Stilicho
ca. 360 - 408
Detalje fra diptykon af Stilicho
Født359
Konstantinopel
Død22. august 408
Ravenna
TroskabRomerske/Vestromerske rige
Ranggeneral (magister militum)
Militære slag og krigeFrigidus 394, Pollenzo 402
UdmærkelserConsul 400 og 405
ÆgtefælleSerena

Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.[1] Skønt han var søn af en vandalsk officer, blev han alligevel gift med kejser Theodosius niece, og hans regentskab for den mindreårige kejser Honorius markerede et højdepunkt for en germaner i romersk tjenestene.[2] Efter mange år med sejre over rigets fjender, barbarer og romerske oprørere, løb han ind i en serie af politiske og militære tilbageslag, der betød, at hans modstandere ved kejser Honorius hof fik mulighed for at få ham fjernet fra magten, i et forløb, der sluttede med hans fængsling og henrettelse i 408.[3] På baggrund af hans mange vundne slag og ubøjelige pligtfølelse, betegner historikeren Edward Gibbon Stilicho som "den sidste romerske general".[4]

Ved romerrigets deling kom det Vestromerske rige til at bestå af de to præfekturer Gallien (med England og Spanien) og Italien (med Nordafrika). Det Østromerske rige bestod af områderne markeret med røde og grønne farver: Illyricum og det østlige præfektur (med Egypten).
På denne diptykon af elfenben ses Stilicho til højre og hustruen Serena til venstre sammen med sønnen Eucherius. Den er fremstillet omkring 395 og findes nu i katedralen i Monza.
Solidus med kejser Honorius, præget i Ravenna i perioden 402-406.
  1. ^ Mitchell, side 89.
  2. ^ Vogt, side 179.
  3. ^ Simon Hornblower og Anthony Spawforth (red.): The Oxford Classical Dictionary, 3. udgave, Oxford University Press, 1996, side 1444.
  4. ^ Gibbon, (1925-udgave), bind 3, side 225.

Developed by StudentB