Sufisme er en mystisk og spirituel gren inden for islam, der fokuserer på den indre søgen efter Gud og åndelig erkendelse[1][2][3]. Den bliver ofte betegnet som islams mystiske tradition[4][5][6]. Sufier, praktikanter af sufisme, søger en direkte personlig oplevelse af Gud gennem bøn, meditation, musik, poesi og andre åndelige praksisser.
Mange sufiske lærde og digtere har udtrykt deres åndelige erfaringer gennem poesi. Rumi, Hafez og Ibn Arabi er nogle af de kendte sufiske digtere[7][8][9]. Sufier fokuserer på den indre, åndelige dimension af islam og stræber efter at opnå indre renhed og nærhed til Gud.
Det er vigtigt at bemærke, at sufisme ikke er en ensartet bevægelse, og der er forskellige sufiske skoler og traditioner med variationer i praksis og filosofi[6][10]. Mens nogle dele af det muslimske samfund omfavner sufisme, har det også været genstand for kontroverser inden for visse ortodokse islamiske kredse, der ser det som afvigende eller potentielt kættersk[11].
^Baldock, J. (2005). The essence of Sufism. Arcturus Publishing.
^Bilqies, S. (2014). Understanding the concept of Islamic Sufism. Journal of Education & Social Policy, 1(1), 55-72.
^Lings, M. (1975). What is sufism?. Univ of California Press.
^Knysh, A. (2019). Sufism: A new history of Islamic mysticism. Princeton University Press.
^Cook, D. (2015). Mysticism in Sufi Islam. In Oxford Research Encyclopedia of Religion.