Supervulkan

En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen 100 til 150 kubikkilometer. I en lidt "generøsere" grænsedragning for grænsen mellem supervulkanudbrud og "almindelige" udbrud regner vulkanologerne selv udbrud med styrke 7 på VEI-skalaen (rumfang mellem 100 og 1.000 kubikkilometer) som superudbrud. Tamboras udbrud er det eneste kendte i historisk tid som nåede niveau 7 på VEI-skalaen.

Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme rumfang eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udtrængning af store mængder magma forårsager at den ovenliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende såkaldt caldera dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer.^[1] En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundredetusinder år mellem hver udbrud og når calderaen dannes, kan den ses i millioner år.

Supervulkanudbrud er typisk nok til at forårsage langtidsvirkninger i vejret (som f.eks. udløse en lille istid), hvilket kan udryddelsestrue mange arter.

1. ^ "Steam Explosions, Earthquakes, and Volcanic Eruptions — What's in Yellowstone's Future?". U.S. Geological Survey and the National Park Service. 2005-05-10.