Svipdag

Vågn op, Groa! Vågn op, mor! Illustration af John Bauer i den engelske oversættelse fra 1911, Our Fathers' Godsaga, af Viktor Rydbergs Fädernas gudasaga.

Svipdag er helten i to nordiske eddadigte; Grógaldr og Fjölsvinnsmál. De to digte kaldes samlet Svipdagsmál. En figur af samme navn optræder også som helt og bersærker i tilknytning til sagnkredsen omkring Skjoldungerne; fortællingerne om dem stammer fra et geografisk stort område og langt tidsrum. Svipdag optræder i forbindelse med konflikten mellem Rolf Krake og hans stedfar, den svenske konge Adils. I Rolf Krakes saga hedder det, at helten Svipdag først kæmper for kong Adils i Uppsala, for siden at gå i Rolf Krakes tjeneste.[1].

Derudover nævnes en person ved navn Svipdag i Heimskringla,[2] og i Gesta Danorum som en af Hugleiks mænd (her måtte han kæmpe mod sin ven Geigad), og som én af kong Hadings bersærkere. Hvorvidt der findes nogen forbindelse mellem de forskellige figurer af samme navn, er imidlertid usikkert.

  1. ^ Hrolf Krakes og hans krigeres saga, oversat af Kjell Tore Nilssen, 2007
  2. ^ Snorres Fortale, oversat af Finnur Jónsson, 1902

Developed by StudentB