Syddansk Universitet Esbjerg

Syddansk Universitet – Esbjerg (SDU-Esbjerg) er en del af Syddansk Universitet, beliggende i Esbjerg. Her uddannes primært indenfor folkesundhedsvidenskab og økonomi. Endvidere er der en kandidatuddannelse i marinarkæologi og en bacheloruddannelse i sociologi og kulturanalyse.[1]

Forskere fra især Institut for Historie har sammen med Fiskeri- og Søfartsmuseet (også i Esbjerg) etableret et virtuelt forskningscenter: Center for Maritime og Regionale Studier, CMRS. Fra juni 2006 er det tidligere Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, CFUL lagt ind under SDU's samfundsvidenskabelige fakultet, nu som Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, IFUL, foreløbig med placering i det tidligere Erhvervsudviklingscenter EU-Vest.

  1. ^ Uddannelser på SDU Esbjerg

Developed by StudentB