31°46′43″N 35°14′5″Ø / 31.77861°N 35.23472°Ø
Templet i Jerusalem (hebraisk: בית המקדש Bet HaMikdash) var jødernes vigtigste helligdom i antikken og det primære opholdssted for Gud på jorden. Det lå på Tempelbjerget i Jerusalem og blev ifølge Bibelen opført i det 10. århundrede f.Kr. af kong Salomo. Salomos Tempel blev ødelagt af babylonerne i 586 f.Kr. Det blev genopbygget som "Det Andet Tempel" i 515 f.Kr. og blev flere hundrede år senere renoveret og udvidet af Herodes den Store. Templet stod til 70 e.Kr., hvor det blev ødelagt af romerne. Tempelpladsens vestmur, Grædemuren, er i dag den eneste rest af jødernes tempel og regnes for jødedommens helligste sted.
I dag ligger Klippehelligdommen (opført i 691) og Al-Aqsa-moskéen (opført ca. 638) på området, der regnes for islams tredje helligste sted efter Mekka og Medina. Tempelområdet er helligt for katolske og ortodokse kristne.