Tennis

En tennisbane i Tyskland med rødt grus.

Tennis er et boldspil, som kan spilles enten indendørs eller udendørs. Spillet spilles med strengede ketsjere, hvor man slår bolden frem og tilbage over et net på tværs af en rektangulær bane. Bolden skal returneres direkte eller efter ét hop på jorden.

Det spilles single hos begge køn (én mod én), double hos begge køn (to mod to) eller mixed double (en mand og en kvinde per hold).

I dag er tennis en af verdens mest udbredte sportsgrene med nogle af de bedst betalte idrætsudøvere[kilde mangler]. Sporten var blandt en olympisk disciplin fra 1896 frem til 1924, og returnerede til programmet i 1988.


Developed by StudentB