Terrestrisk af latin terra = "land" eller "jord". Ordet bruges om det, der er knyttet til det faste land modsat f.eks. akvatisk. Der kan være tale om landlevende/jordlevende planter eller dyr, eller der kan være tale om, at miljøet i sin helhed er præget af det faste lands vilkår. Tillægsordet terrestrisk viser så en tilknytning til lithosfæren.
Der kan også menes jordisk i betydning fra planeten Jorden modsat f.eks. marsisk eller selenisk (af græsk sèlène = måne). Denne anvendelse af tillægsordet ses dog næsten udelukkende brugt i science fiction.
Eksempel: Terrestriske orkideer: Her bruges ordet om orkideer som lever i almindelig jord i modsætning til epifytiske orkideer. Alle de danske orkideer er i øvrigt terrestriske.