Thomas Couture | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Thomas Couture 21. december 1815 Senlis |
Død | 30. marts 1879 (63 år) Villers-le-Bel ved Paris |
Gravsted | Thomas Coutures gravsted, Cimetière du Père-Lachaise |
Nationalitet | Fransk |
Bopæl | maison de Thomas Couture |
Partner | Alice Ozy |
Uddannelse og virke | |
Felt | maleri |
Uddannelsessted | Arts et Métiers ParisTech, École nationale supérieure des Beaux-Arts |
Elev af | Antoine-Jean Gros, Paul Delaroche |
Beskæftigelse | Kunstmaler, lærer |
Elever | Christian Carl Magnussen, Gustave Colin, Auguste Bachelin, Auguste, the elder Boulard, Auguste-Aristide-Fernand Constantin med flere |
Kendte værker | Romains de la décadence (Forfaldstidens romere[1]) |
Genre | Historiemaleri |
Bevægelse | Akademisk kunst |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prix de Rome 1837 |
Andet | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Thomas Couture (født 21. december 1815 i Senlis i det franske departement Oise, død 30. marts 1879 i Villiers-le-Bel ved Paris) var en fransk maler. Couture var elev af Antoine-Jean Gros og Paul Delaroche.
Couture optrådte først med billeder som Den fortabte søn, Kærlighed til guldet, der gjorde megen lykke, og nåede højdepunktet med: Forfaldstidens romere[1], et stort, figurrigt billede med halvnøgne kvinder og mænd, sløve og overmætte af orgiets vellyst. Billedet blev udstillet på Parisersalonen i 1847 og vakte en del opsigt. Det viser teknisk dygtighed, både ved sikker formgivning og en farvevirkning, hvis toner er afpasset emnets karakter.
Coutures senere værker betegner en nedgang i kunstnerisk værdi.[3] I slutningen af sit liv var denne "Klassicismens Dekadent" en glemt mand. Hans tekniske mesterskab, som ikke kan dække over billedernes mangel på dybere indhold, anviste ham imidlertid en plads som en meget søgt lærer, til hvem kunstneremner alle vegne fra, således også fra Norden, særlig Sverige: Johan Christoffer Boklund, Ferdinand Fagerlin, Geskel Saloman, August Jernberg, strømmede hen i 1850'erne, og hans kunsthistoriske betydning i denne henseende strækker sig derfor vidt.
Af hans senere arbejder kan nævnes det virtuost udførte Falkejægeren fra 1855[4] og vægmalerierne i kirken Saint-Eustache med fremstillinger af Marias liv. Couture har skrevet Entretiens d’atelier og Paysage, 1868-69, der skaffede ham mange fjender blandt hans kunstfæller. På den franske kunstudstilling i København 1914 sås bl.a. Ærkebiskop Sibour, studie til Kejserprinsens dåb, et af de af Napoleon 3. bestilte og delvis ufuldendte historiemalerier.
|
|
|
|
|