Tiberen (på italiensk: Tevere, latin: Tiberis) er med sine 406 km Italiens tredjelængste flod efter Po og Adige. Floden har sit udspring i Fumaiolobjerget i Appenninerne [1] og løber mod vest, til den løber ud i det Tyrrhenske hav via to grene: den ene ved Ostia-Isola Sacra mod syd, den anden ved Fiumicino mod nord. Tiberen afvander et område på ca. 18.000 km². Det var ved dens bredder, at byen Rom blev grundlagt.
Livius fortæller, at Tiberens navn oprindeligt var Albula (af latin alba = hvid) og Rumon på etruskisk, ændredes til ære for Tiberinus, kongen af Alba Longa, der druknede i den. Tiberinus blev regnet som Tiberens gud. Den første stavelse i navnet Tiberen kan være en parallel til keltisk dubr, der betyder "vand", som i Dublin. Flodens navn menes at være ophav til fornavnet Tiberius, der kom på tolvte- eller trettendeplads blandt antikke romerske drengenavne og har været i brug i nyere tid. Det etruskiske modstykke til navnet Tiberius var Thefarie, mens Tiberen på etruskisk hed Thebris. [2]