| |||
Løbsdetaljer | |||
Rute | 92. Tour de France | ||
Konkurrence | UCI ProTour 2005 | ||
Etaper | 21 | ||
Datoer | 2. – 24. juli 2005 | ||
Distance | 3.607 km | ||
Lande | Frankrig Spanien Tyskland | ||
Startby | Fromentine | ||
Målby | Paris | ||
Hold | 21 | ||
Startende ryttere | 189 | ||
Fuldførende ryttere | 155 | ||
Gennemsnitlig fart | 41,654 km/t | ||
Resultater | |||
Vinder | ikke uddelt[1] | ||
Toer | Ivan Basso (CSC) | ||
Treer | ikke uddelt | ||
Pointtrøje | Thor Hushovd (Crédit Agricole) | ||
Bjergtrøje | Michael Rasmussen (Rabobank) | ||
Ungdomstrøje | Jaroslav Popovytj (Discovery Channel) | ||
Mest angrebsivrige | Óscar Pereiro (Phonak Hearing Systems) | ||
Holdkonkurrence | T-Mobile | ||
◀2004 | 2006▶ | ||
Dokumentation |
Tour de France 2005 har i dag ikke nogen officiel vinder. Løbet endte godt nok med at Lance Armstrong førte løbet for syvende gang i træk. De syv sejre blev dog alle senere frataget ham. Det blev Armstrongs sidste Tour de France, inden han bebudede at indstille sin professionelle cykelkarriere – for dog senere at lave et overraskende comeback. Nummer to blev Ivan Basso fra Italien. Jan Ullrich fra Tyskland blev også frataget sin placering som nummer tre ved løbets slutning grundet mistanke om doping ifbm Operación Puerto. Rytterne på de lavere pladser blev ikke rykket op, hvorfor der officielt ikke er nogen vinder eller tredjeplads af denne tour.
Michael Rasmussen blev samlet vinder af bjergtrøjen. Pointtrøjen vandt Thor Hushovd fra Norge. Den hvide trøje tildeles bedste ungdomsrytter og blev vundet af Jaroslav Popovytj.
David Zabriskie havde den gule trøje til og med 4. etape, hvorefter Lance Armstrong overtog den. På 9. etape blev Jens Voigt nummer tre og erobrede den gule trøje, som han dog kun bar på 10. etape, hvorefter Armstrong beholdt trøjen resten af touren.