Troldspejlet

Troldspejlet
Troldspejlet på Copenhagen Comics 2017.
Information
OriginaltitelTroldspejlet
GenreSpil/film/bog anmeldelser
Skabt afJakob Stegelmann
MedvirkendeJakob Stegelmann
Spilletidca. 20 min.
SprogDansk
Sæsoner og afsnit
Antal afsnitCirka 650 (2014)
Produktion
Produktionsår1989 - nu
ProduktionslandDanmark
Udsendt
Oprindelig kanalDanmarks Radio
Først sendt3. februar 1989
Sidst sendtSendes stadig
Sidst sendt i DKSendes stadig
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Temaet fra Gremlins 2[1] (tidligere episoder havde temaet fra Clash of the Titans)
Links
TroldspejletIMDb (engelsk)

Troldspejlet er et dansk tv-program med værten Jakob Stegelmann. Troldspejlet bliver sendt en gang om måneden på DR Ultra. Hvert program fokuserer på et bestemt emne indenfor fiktion, for eksempel kendte film, computerspil eller tegneserier. Programmets målgruppe er primært børn og unge, og derfor er programmet koblet sammen med DR's B&U-produktion.

Programmet var oprindeligt et magasinprogram, der primært handlede om de nyeste film, computerspil, bøger etc., idet der af og til suppleredes med tilbageblik på en given genre eller serie. Til at begynde med suppleredes der med gamle Superman-tegnefilm. Senere kom der små indslag som Spilværkstedet, hvor spildesignere viste, hvordan man simpelt kunne lave spil i computerprogrammer som Game Maker. Et andet tilbagevendende indslag kaldet Pixels gav seerne en platform til at vise deres hjemmelavede animationsfilm frem.

Programmet har kørt på DR's kanaler siden 1989. Dermed er det på 3. pladsen over programmer, der har kørt længst på DR, og som stadig sendes, kun overgået af TV-avisen (1965) og Søren Ryge Petersens haveudsendelser (1988)[2]. Fra starten sendtes programmet på DR1 og efter etableringen af DR Ramasjang i 2009 desuden med genudsendelser der. Fra 9. marts 2013 er programmet flyttet til den nyetablerede kanal DR Ultra sammen med de øvrige programmer for de ældre børn. I 2015 blev programmet ændret fra at være et ugentligt magasinprogram til at være en månedligt temaprogram.[3]

  1. ^ https://www.dr.dk/DR1/Troldspejlet/Fakta/
  2. ^ "Troldspejlet – det tredjeældste tv program i Danmark | fanzine.dk". Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 2. august 2011.
  3. ^ Nyt ’Troldspejlet’ i 2015, pressemeddelelse fra DR, 17. juni 2014.

Developed by StudentB