Trumandoktrinen

Trumandoktrinen var en udenrigspolitik bekendtgjort af præsident Harry S. Truman den 12. marts 1947 i en tale holdt til USAs Kongres. Den var en direkte konsekvens af den britiske regerings nødråb til Washington om, at man ikke længere var i stand til at sørge for, at den antikommunistiske side i den græske borgerkrig ville kunne vinde borgerkrigen. Trumandoktrinen betragtes som starten på den kolde krig.

Harry S. Trumans tale til USA's Kongres henvendte sig primært til kongressen og det amerikanske folk, men også til befolkningerne i resten af verden. Den del af talen, der henvendte sig til kongressen, handlede om at overbevise det indenrigspolitiske system om nødvendigheden af at bidrage økonomisk, politisk, og om nødvendigt militært, i lande, som var i fare for at komme under sovjetisk indflydelse. Den folkelige opbakning var nødvendig, da statslige midler skulle finansiere opretholdelsen af demokratisk valgte regeringer i udlandet. Derudover blev der sendt et signal til omverdenen om et opgør med isolationismen i Monroedoktrinen fra 1823. Trumandoktrinen blev udformet som følge af 2. verdenskrig, og blev en del af USA's inddæmningspolitik (containmentpolitikken) mod Sovjetunionen og Sovjetunionens ekspansion. USA havde tidligere ført en udenrigspolitik, hvor man blandede sig så lidt som muligt i andre landes anliggende. Efter 2. Verdenskrig fandt man det nødvendigt at ændre denne politik.

Truman formulerede følgende: ”For at sikre nationernes fredelige og frie udvikling har USA spillet en ledende rolle i grundlæggelsen af FN.” Endvidere formulerede Truman sin: ”…støtte (til) frie folk, som yder modstand mod forsøg på undertrykkelse fra bevæbnede mindretal eller gennem pres udefra.” ^[1] USA har dermed påtaget sig et ansvar for at muliggøre og bevare nationalstaters frihed mod totalitære regimer. Afslutningsvis understregede Truman i sin tale de elendigheder totalitære regimer medfører, og at hvis USA svigtede, så ville verdensfreden og USA's velfærd blive sat på spil. USA´s kongres bevilgede derpå 300 mio. dollars til Grækenland (og 100 mio. dollars til Tyrkiet), så den græske regering kunne få massiv militær og økonomisk støtte. Dette var en direkte konsekvens af den britiske regerings nødråb til Washington om, at man ikke længere var i stand til at sørge for at den antikommunistiske side i den græske borgerkrig ville kunne vinde borgerkrigen, og undgå kommunistisk indflydelse og derved komme under sovjetisk kontrol. USA's støtte til Grækenland og Tyrkiet er den første intervention efter 2. verdenskrig, og kan dermed betragtes som starten på Den Kolde Krig. Årsagen til støtten til Tyrkiet var geopolitisk, da Tyrkiet er af strategisk betydning for stabiliteten i Mellemøsten, derudover er det forbindelsesled til de enorme olieressourcer, som findes der.

1. ^ Bryld og Haue (1997), s.18-21