Trykpresse

En trykpresse er en mekanisk anordning til at sætte tryk på en overflade med blæk der hviler på en medium (såsom papir eller klæde), hvorved blækket bliver overført til mediet. Opfindelsen af trykpressen markerede en meget stor forbedring i tidligere tiders trykkemetoder, hvor klæde, papir eller andet blev børstet eller gnubbet gentagende gang for at få overført blækket, og trykpressen accelererede denne proces voldsomt. Den blev normalt brugt til tekster, og spredning af trykpressen var en af de mest betydningsfulde begivenheder i det andet årtusinde.^[1][2] Trykpressen var historiens første eksempel på industriel massefremstilling vha. genanvendeligt udstyr.^{[kilde mangler]}

Omkring 1440 opfandt Johannes Gutenberg trykpressen i Tyskland, hvilket startede en bogtrykningsrevolution. Bloktryk i Østasien havde været fremherskende siden Tangdynastiet i Kina i 700-tallet.^[3][4] I Europa var bloktryk baseret på den eksisterende skruepresse, der var almindelig i 1300-tallet. Gutenbergs vigtigste opfindelse var udvikling af støbte metalmatricer, der introducerede et flytbar typografi-baseret trykpressesystem. Hans nye håndstøbeforme gjorde det muligt hurtigt og præcist at fremstille flytbare typer i stort antal. Selvom flytbare typer tidligere var blevet udviklet i det østlige Asien, var det hidtil ukendt i Europa. Disse to opfindelser, støbeforme og trykpressen, reducerede prisen på at få trykt bøger og andre dokumenter drastisk i hele Europa.

Trykpressen spredte sig i de efterfølgende årtier til over 200 byer i et dusin europæiske lande.^[5] I år 1500 var trykpressen i brug i hele Vesteuropa, og der var blevet produceret mere end 20 millioner bøger.^[5] I 1500-tallet spredte trykpressen sig yderligere, og der blev derfor produceret eksponentielt flere bøger. Der er således blevet estimeret til at mellem 150 og 200 bøger er blevet produceret med denne teknik.^[5] Anvendelsen af trykpressen blev synonym med bogtrykkeindustrien, og den gav derfor navn til den nye måde at udtrykke sig på og kommunikere: "pressen".^[6]

1. ^ Se blandt andet i 1999, the A&E Network hvor den blev rangeret som Gutenberg no. 1 on their "People of the Millennium" countdown Arkiveret 29. august 2010 hos Wayback Machine. I 1997, Time–Life valgte Gutenberg's invention as the most important of the second millennium Arkiveret 10. marts 2010 hos Wayback Machine; det samme gjorde fire prominente amerikanske journalister i deres resumé fra 1998 1,000 Years, 1,000 People: Ranking The Men and Women Who Shaped The Millennium Arkiveret 3. marts 2012 hos Wayback Machine. Johann Gutenbergs artikel på Catholic Encyclopedia bliver hans opfindelse beskrevet som at have en praktisk talt haft en kulturel betydning uden sidestykke i den kristne periode.
2. ^ McLuhan 1962; Eisenstein 1980; Febvre & Martin 1997; Man 2002
3. ^ Tsien Tsuen-Hsuin; Joseph Needham (1985). Paper and Printing. Science and Civilisation in China. Vol. 5 part 1. Cambridge University Press. s. 158, 201.
4. ^ Briggs, Asa and Burke, Peter (2002). A Social History of the Media: From Gutenberg to the Internet, Polity, Cambridge, pp.15–23, 61–73.
5. ^ ^{a b c} Febvre, Lucien; Martin, Henri-Jean (1976): "The Coming of the Book: The Impact of Printing 1450–1800", London: New Left Books, quoted in: Anderson, Benedict: Comunidades Imaginadas. Reflexiones sobre el origen y la difusión del nacionalismo, Fondo de cultura económica, Mexico 1993, ISBN 978-968-16-3867-2, pp. 58f.
6. ^ Weber 2006, s. 387:

   At the same time, then, as the printing press in the physical, technological sense was invented, 'the press' in the extended sense of the word also entered the historical stage. The phenomenon of publishing was born.