Tysk kejser (tysk: Deutscher Kaiser) var den officielle titel for det Tyske Kejserriges statsoverhoved. Titlen blev indført ved den tyske forfatning, der trådte i kraft ved Tysklands samling den 1. januar 1871 og bestod indtil Kejser Wilhelm 2. abdicerede den 28. november 1918 efter Kejserrigets nederlag i 1. verdenskrig. Efter den tyske revolution i 1918 var statsoverhovedet rigspræsidenten (tysk: Reichspräsident), med Friedrich Ebert som den første.
Titlen gik i arv, da den var bundet til titlen som konge af Preussen, således at den preussiske konge automatisk var kejser. Titlen var en nyskabelse, idet statsoverhovederne i det forgangne Tysk-romerske rige, der blev opløst i 1806, ganske vist også blev betegnet som tyske kejsere, men altid betegnet og forstået som Tysk-romerske kejsere.[1]