Forbundsrepublikken Tyskland Bundesrepublik Deutschland | |
---|---|
Nationalmelodi: Tredje vers[a] af Das Lied der Deutschen/Deutschlandlied (også kaldt "Einigkeit und Recht und Freiheit") | |
Tysklands placering (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent (lysegrøn og mørkegrå) | |
Hovedstad og største by | Berlin[b] 52°31′N 13°23′Ø / 52.517°N 13.383°Ø |
Officielle sprog og nationale sprog | Tysk[c] |
Etnicitet | |
Religion (anslået 2018)[4] |
|
Demonym | tysker |
Regeringsform | Forbundsrepublik |
Frank-Walter Steinmeier (siden 2017) | |
Olaf Scholz (SPD, siden 2021) | |
Robert Habeck (Bündnis 90/Die Grünen, siden 2021) | |
• Siddende regering | Regeringen Olaf Scholz |
Lovgivende forsamling | |
• Overhus | Bundesrat |
• Underhus | Bundestag |
• Seneste valg til Bundestag | 2021 |
Tysklands dannelse | |
2. februar 962 | |
• Det romerske rige opløst | 6. august 1806 |
8. juni 1815 | |
16. april 1866 | |
18. januar 1871 | |
9. november 1918 | |
23. maj 1949 | |
3. oktober 1990 | |
Optaget i EU | 25. marts 1957 |
Opkaldt efter | Saksere, Alemanner, theodisk[5], Preussen, udlænding, Germanien, Stum |
Areal | |
• Total | 357.022 km2 [4] (nr. 62) |
• Land | 348.672 km2 [4] |
• Vand | 8.350 km2 [4] |
Geografi | |
• Kystlinjer | 2.389 km[4] |
• Grænser | 3.714 km[4] |
• Nabolande | |
• Laveste målte temperatur | -45,9 °C ved Funtensee (24. december 2001) |
• Højeste målte temperatur | 41,2 °C ved Baerl, Tönisvorst (25. juli 2019) |
Topografi | |
• Højeste punkt | Zugspitze, 2.963 m.o.h. |
• Laveste punkt | Neuendorf bei Wilster, -3,5 m.o.h. |
• Største sø | Bodensøen, 536 km2 |
• Længste floder | Donau Main (løber udelukkende i Tyskland), 527 km |
• Største ø | Rügen, 926 km2 |
Befolkning | |
• Anslået December 2019 | 83.237.124[6] (nr. 14) |
• Tæthed | 233/km2 (nr. 41) |
• Befolknings- tilvækst | +0,2 % (om året, 2019)[6] |
• Forventet levetid | 81,9 år (2024)[7] |
1,39 (2014)[8] | |
• Arbejdsløsheds- procent | 6,1 % (2024)[9] |
BNP (KKP) | Anslået 2020 |
• Total | 4.589,115 bio. USD[10] (nr. 5) |
• Pr. indbygger | 55.306,205 USD[10] (nr. 16) |
BNP (nominelt) | Anslået 2020 |
• Total | 3.982,235 bio. USD[10] (nr. 4) |
• Pr. indbygger | 47.992,322 USD[10] (nr. 16) |
Gini (2018) | 31,1[11] (medium) |
HDI (2018) | 0,939[12] (meget høj) (nr. 4) |
Valuta | Euro (€)[e] (EUR ) |
Tidszone | UTC+1 (CET) |
UTC+2 (CEST) | |
Kører i | højre side af vejen |
Kendings- bogstaver (bil) | D |
Luftfartøjs- registreringskode | D |
Internetdomæne | .de [f] |
Telefonkode | +49 |
ISO 3166-kode | DE, DEU, 276 |
Foregående stater | |
1990[g] | |
indtil 3. oktober 1990 | |
indtil 1957 | |
|
Tyskland (tysk: Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (tysk: Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Tyskland er det eneste naboland, som Danmark har landegrænse til. Den er på 68 km. Tyskland har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 84,7 millioner indbyggere (31. december 2023) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 239 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.
Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Nationalstaten Tyskland opstod i 1871, da størstedelen af de tysktalende stater forenedes under preussisk herredømme i Det Tyske Kejserrige. Efter 1. verdenskrig og Novemberrevolutionen (1918-19) blev kejserdømmet væltet til fordel for den parlamentariske Weimarrepublik. Den nazistiske magtovertagelse i 1933 kulminerede hurtigt i dannelsen af Det Tredje Rige, hvis diktatoriske styreform bl.a. førte til 2. verdenskrig og holocaust. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland splittet i to stater: Det demokratiske Vesttyskland og det socialistiske Østtyskland. De to lande blev genforenet den 3. oktober 1990.
Det 21. århundredes Tyskland er en stormagt. Landet er blandt verdens 4 største økonomier og en førende nation inden for adskillige industrielle og teknologiske områder. Tyskland er både verdens 3. største eksportør såvel som importør. Det er et industrielt højindkomstland med en høj levestandard. Det tyske samfund er veluddannet og produktivt. Tyskerne nyder godt af en høj grad af velfærd, heriblandt et offentligt sundhedsvæsen og uddannelsessystem.
Tyskland var i 1957 med til at grundlægge EØF og i 1993 EU. I 1999 var landet med til at grundlægge Eurozonen. Tyskland er medlem af Schengen, FN, NATO, G7 (tidligere G8), G20 og OECD. Det har verdens 9. største forsvarsbudget. Tyskland er kendt for sin rige kulturhistorie og har fostret adskillige betydningsfulde kunstnere, filosoffer, musikere, sportsudøvere, videnskabsmænd, ingeniører, opfindere og entreprenører.