Udspring er en vandsportsgren i hvilken det gælder om at falde eller springe i vandet fra en vippe på en, ofte, akrobatisk måde. Udspring kan dyrkes i en svømmeklub, men alle steder hvor der er en vippe, klippe eller platform over vand kan der foretages udspring. I Danmark foregår det meste udspring indendørs i en svømmehal, men enkelte udendørs bassiner har også vipper eller tårne, fra hvilke udspring kan udføres.
Udspring hører i Danmark under Dansk Svømmeunion.