Ulfborg

Ulfborg
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneHolstebro Kommune
SognUlfborg Sogn
Postnr.6990 Ulfborg
Demografi
Ulfborg by2.009[1] (2024)
Kommunen59.016[1] (2024)
 - Areal800,19 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesideulfborgportalen.dk
Oversigtskort
Ulfborg ligger i Midtjylland
Ulfborg
Ulfborg
Ulfborgs beliggenhed 56°16′19″N 8°19′4″Ø / 56.27194°N 8.31778°Ø / 56.27194; 8.31778

Ulfborg er en stationsby tæt ved Nissum Fjord i Vestjylland. Byen har 2.009 indbyggere (2024)[1] og ligger på den vestjyske længdebane mellem Ringkøbing og Holstebro. Ulfborg ligger i Holstebro Kommune og hører til Region Midtjylland.

I det tidligere rådhus, i dag kaldet Tinghuset, er der en borgerservice, der servicerer i de opgaver, der ikke kræver fagspecialister. Derudover huser bygningen også Kulturforeningen Tinghuset[2], Vestjysk Kunstforening, Ulfborg-Vemb boligforening, Ulfborg-Vemb lokalhistorisk arkiv og en afdeling af DGI Vestjylland[3].

Biblioteket, der blev indviet i 1997, ligger i et bygningskompleks på torvet og rummer ca. 20.000 bøger og andre medier.

Ulfborg Gæstgivergaard blev opført i 1878, renoveret i 2007 og har restaurant, værelser og en sal med plads til 150 spisende gæster.

I stationsbyen ligger Ulfkær Kirke under Ulfborg Sogn.

Det kongeligt privilegerede Ulfborg Marked blev afholdt første gang den 21. august 1840. Besøgstallet været konstant stigende. Markedet afholdes hvert år i uge 33 på det grønne område ved Ringvejen.

Et par kilometer mod vest ses den karakteristiske rød-hvide 54 meter høje vindmølle, Tvindmøllen, ved skolesamvirket Tvind. Mod øst ligger store hedestrækninger.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Kulturforeningen Tinghuset https://www.ting-huset.dk/
  3. ^ DGI Vestjylland https://www.dgi.dk/foreningsledelse/min-landsdelsforening/dgi-vestjylland/om-dgi-vestjylland

Developed by StudentB