Ulrich Zwingli | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Ulrich Zwingli 1. januar 1484 Wildhaus, Schweiz |
Død | 11. oktober 1531 (47 år) Kappel am Albis, Schweiz |
Dødsårsag | Faldet i kamp |
Søskende | Andreas Zwingli[1], Jakob Zwingli[2], Klaus Zwingli[3], Heini Zwingli[4] |
Ægtefælle | Anna Reinhart |
Børn | Regula Gwalther-Zwingli, Wilhelm Zwingli, Huldrich Zwingli, Anna Zwingli |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet, Basels Universitet |
Beskæftigelse | Teolog, oversætter, forfatter, præst, prædikant, reformator |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ulrich Zwingli (eller Huldrych Zwingli) (født 1. januar 1484 i Wildhaus, Schweiz, død 11. oktober 1531 i Kappel am Albis) var en teolog, der regnes som grundlægger af den reformerte kirke.
Zwingli studerede i Wien og Basel og gjorde tjeneste som præst i Zürich fra 1519. Han var fra begyndelsen af tilhænger af Erasmus af Rotterdam, men udviklede efter 1519 en reformatorisk opfattelse i forbindelse med sine studier af Paulus og Augustin. Efter nogle disputter med katolikkerne anerkendte magistraten Zwinglis standpunkt som det rette, og reformationen blev gennemført i Zürich.
I 1530 havde Zwinglis reformation spredt sig til Bern, Basel, Bodensø-området og Strasbourg. Derimod mislykkedes forsøget på at udbrede den med magt til de katolske kantoner i Schweiz. Zwingli faldt i slaget ved Kappeln den 11. oktober 1531, hvor han deltog som feltpræst.
Forsøget på at nå et fælles standpunkt med Martin Luther ved Religionssamtalerne i Marburg (Marburger Religionsgespräche) i 1529 mislykkedes på grund af uenighed om nadveren. Zwingli så på nadveren som en symbolsk handling, mens Luther mente, at Jesu Kristi kød og blod virkelig er til stede i brød og vin (realpræsens).
Gennem Heinrich Bullinger, Zwinglis efterfølger som leder for kirken i Zürich, virkede Zwinglis lære videre og øvede indflydelse på den reformerte teologi, dog i mindre omfang end Jean Calvin.