Ursula von der Leyen | |
---|---|
Formand for Europa-Kommissionen | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. december 2019 | |
Del af | Von der Leyen-kommissionen |
Valgt ved | Europa-Parlamentsvalget 2019 |
Foregående | Jean-Claude Juncker |
Tysk forsvarsminister | |
Embedsperiode 17. december 2013 – 17. juli 2019 | |
Kansler | Angela Merkel |
Foregående | Thomas de Maizière |
Efterfulgt af | Annegret Kramp-Karrenbauer |
Tysk arbejds- og socialminister | |
Embedsperiode 30. november 2009 – 17. december 2013 | |
Kansler | Angela Merkel |
Foregående | Franz Josef Jung |
Efterfulgt af | Andrea Nahles |
Tysk minister for familier, ældre, kvinder og børn | |
Embedsperiode 22. november 2005 – 30. november 2009 | |
Kansler | Angela Merkel |
Foregående | Renate Schmidt |
Efterfulgt af | Kristina Schröder |
Socialminister i Niedersachsen | |
Embedsperiode 4. marts 2003 – 22. november 2005 | |
Ministerpræsident | Christian Wulff |
Personlige detaljer | |
Født | 8. oktober 1958 (66 år) Ixelles, Belgien |
Fulde navn | Ursula Gertrud von der Leyen |
Nationalitet | tysker |
Politisk parti | CDU |
Ægtefælle | Heiko von der Leyen (fra 1986) |
Forældre | Far: Ernst Albrecht Mor: Adele Albrecht |
Mor | Heidi Stromeyer |
Far | Ernst Albrecht |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen Westfälische Wilhelms-Universität London School of Economics Ecole européenne Bruxelles I[1] Leibniz Universität Hannover Medizinische Hochschule Hannover |
Religion | Lutheranisme |
Underskrift | |
Links | |
(tysk) Biografi på bundestag.de | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Ursula Gertrud von der Leyen (født 8. oktober 1958 i Bruxelles-bydelen Ixelles) er en tysk politiker, der repræsenterer CDU og som fra d. 17. december 2013 var landets forsvarsminister i regeringerne Angela Merkel III og Angela Merkel IV. Von der Leyen blev den 2. juli 2019 nomineret til at være formand for EU-kommissionen fra 2019 til 2024.[2] Hun tiltrådte posten som formand den 1. december 2019, og det var dermed også den dag, at den nye Von der Leyen-kommission tiltrådte. Da hun som ung pige boede med sin familie i Bruxelles, døde hendes lillesøster Benita-Eva som 11-årig af kræft. Hun huskede senere "mine forældres enorme hjælpeløshed" i lyset af at lide af kræft, hvilket hun i 2019 nævnte som en af sine grunde til, at hendes EU-kommission skulle "tage teten i kampen mod kræft".[3]