VM i ishockey 2007

VM i ishockey 2007 var det 71. verdensmesterskab i ishockey, arrangeret af IIHF. Det egentlige VM (tidligere A-VM) med deltagelse af de 16 bedste landshold blev spillet 27. april13. maj 2007 i Moskva, Rusland. VM i de lavere divisioner (tidl. B-, C- og D-VM) blev spillet på forskellige terminer i løbet af april 2007. Der var i alt tilmeldt 46 landshold til mesterskabet, men afbud fra Nordkorea og Armenien betød, at det endelige deltagerantal endte på 44 hold.

Til VM 2007 blev der for første gang spillet efter det såkaldte tre-pointsystem, hvilket betød følgende:

  • I kampe, hvor der var fundet en vinder efter 3×20 minutter, tildeltes vinderen 3 point og taberen 0 point.
  • I uafgjorte kampe blev der spillet fem minutters forlænget spilletid, evt. efterfulgt af straffeslagskonkurrence. Vinderen tildeltes 2 point, mens taberen måtte nøjes med 1 point.

Danmarks slutplacering som nr. 10 var Danmarks bedste placering nogensinde.


Developed by StudentB