Valdemar Sejr

Valdemar Sejr
Seglbillede i forstørrelse
Konge af Danmark og de Venders
Kroning	25. december 1202
Regerede	1202-1241
Forgænger	Knud 6.
Regent	Valdemar 2. Sejr
Efterfølger	Erik Plovpenning
Ægtefæller	Dronning Dagmar Berengária af Portugal
Børn	Med Helena Guttormsdatter: Knud Valdemarsen (1205-60) en datter Med Dagmar: Valdemar den Unge Med Berengaria: Erik Plovpenning Abel Sofia af Danmark Christoffer 1. Med ukendt: * Niels af Halland (død 1218)
Hus	Jellingdynastiet
Far	Valdemar den Store
Mor	Sophia af Minsk
Født	Maj/juni 1170 Ribe
Død	28. marts 1241[1] Vordingborg
Hvilested	Skt. Bendts Kirke i Ringsted
v d r

Valdemar Sejr, også kendt som Valdemar 2., (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241 i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død. Han var søn af Valdemar den Store og Sophia af Minsk. Han efterfulgte sin bror Knud 6., der døde barnløs. Juledag 1202 blev han kronet i Lund Domkirke af ærkebisp Anders Sunesen. I 1188 var han hertug af Slesvig.

Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under sønnerne Knud 6. og Valdemar Sejr. Først indtog Valdemar Sejr Holsten; siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg. Tilnavnet "Sejr" fik han, fordi han var en af de store erobrere i Danmarkshistorien, der sikrede sig store områder ved Østersøen som Pommern og Estland. Især den sidste erobring fik stor betydning, da det ifølge sagnet var her, Dannebrog faldt ned fra himlen.^[2] Danmark kom til at strække sig fra Elben og Vadehavet i vest til Gdansk i øst og grænsede mod syd op mod floden Netze i vore dages Polen.^[3] Tilnavnet "Sejr" erhvervede han dog først i 1500-tallet.^[4]

1. ^ Valdemar Sejr på gravsted.dk
2. ^ Valdemar 2. Sejr (1202 - 1241)
3. ^ Valdemar Sejr, konge af Danmark, født i Ribe
4. ^ Valdemar 2. Sejr | Gyldendal - Den Store Danske