Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (oktober 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Indenfor datalogi er en variabel en symbolsk repræsentation, der denoterer en mængde eller et udtryk. I datalogi repræsenterer variable allokeringer af data, som kan ændres. Variable sættes ofte i kontrast til konstanter, der er bekendte og uforanderlige, for eksempel Pi.
Begrebet har en lignende betydning i fysik og ingeniørvidenskab. En variabel er her en mængde, der kan variere igennem et eksperiment og mellem måledata. Variable adskiller sig fra parametre, idet en parameter beskriver en nogenlunde konstant karakteristik ved et system eller en funktion.
I statistik er en variabel en målelig faktor, karakteristik eller egenskab i et system – med andre ord, noget der forventes at variere over tid.
Inden for programmering benyttes variable nogenlunde synonymt med den matematiske betydning, selvom de datalogiske designovervejelser i nogle tilfælde adskiller sig fra den matematiske brug.
I de fleste programmeringssprog benyttes alfanumeriske tekststrenge som variabelnavne, der peger på værdier i computerens hukommelse (memory), hvor man som regel holder sig til variable med enkelte tegn (x, y, z eller eksempelvis bogstaver fra det græske alfabet).