Varulv

Træsnit af en angribende varulv. Lucas Cranach den ældre, 1512.
Varulv i et tysk træsnit fra 1722.

Varulven (af norrønt verr, oldhøjtysk wer = "mand", "menneske"[1]) er et mytologisk væsen, i folketroen betegnelse på et menneske i ulveham. Evnen til at iføre sig ulveham ansås enten at være medfødt, påført ved smitte efter et bid af en varulv, eller resultat af en forbandelse, der påtvinger personen ulveskikkelse en vis tid. Varulvene var farlige for folk og dyr. Forestillingen er meget gammel og udbredt over store dele af verden, i sammenhæng med en tro på sjæle i dyreskikkelse.[2]

Varulven kan løses fra forbandelsen ved en dræbende sølvkugle, eller ved at en, der står ham nær, kalder ham ved hans rette navn. Han kan også løses ved i ulveham at angribe en gravid kvinde og rive hendes foster ud for at æde det. Det var derfor vigtigt, at gravide aldrig gik ud uden i selskab med andre mennesker. Deres nærvær ville holde varulven borte.[3]

Troen på, at nogle mennesker kan antage dyreskikkelse, er udbredt over hele verden, det være sig som varulve, "varjaguarer" eller "varbjørne", som i det norske folkeeventyr Kvitebjørn kong Valemon.[4] Dyrearten ændrer sig fra det ene geografiske område til det andet, og de fleste varulv-episoder stammer fra Europa.[5]

  1. ^ varulv — Den Danske Ordbog
  2. ^ varulv – Store norske leksikon
  3. ^ https://spartacus.no/varulv
  4. ^ Den hvide bjørn, kong Valemon
  5. ^ Mystik og mysterier (s. 95), forlaget Det Bedste, 1982, ISBN 82-7010-140-0

Developed by StudentB