Vasco da Gama | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1469, 1460 Sines, Portugal |
Død | 24. december 1524 Kochi, Kerala, Indien |
Dødsårsag | Malaria |
Gravsted | Mosteiro dos Jerónimos |
Nationalitet | Portugisisk |
Far | Estêvão da Gama |
Mor | Izabel Sodre |
Søskende | Paulo da Gama |
Ægtefælle | Catarina de Ataíde |
Børn | Estêvão da Gama, Cristóvão da Gama |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Søofficer, opdagelsesrejsende, søfarer, verdensrejser |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Vasco da Gama (født 1460, død 24. december 1524) var en portugisisk opdagelsesrejsende, der nåede Indien ad søvejen syd om Afrika i 1498. Vasco da Gama fulgte i fodsporene på Bartolomeu Dias, der var den første, som rundede Kap Det Gode Håb.
Vasco da Gama blev født i 1460 (ingen kender datoen) og døde d. 24. december 1524 af malaria.
Vasco da Gama blev født i Sines som den yngste søn. Hans far var guvernør i Sines, og moderen var af engelsk oprindelse. Som ung blev han skolet i navigation, matematik og astronomi af jødiske lærere, og efter skolen blev han flådeofficer ved hoffet. Som flådeofficer ledede han forsvaret af de portugisiske handelsstationer på Guinea-kysten imod franskmændene. Han deltog desuden i krigen imod Castilien, som var en del af Spanien.
Han blev sendt af sted af kong Manuel 1. af Portugal i 1497 med fire skibe og nåede 20. maj 1498 Indiens vestkyst. Da han kom tilbage til Lissabon, blev han adlet og udnævnt til admiral af Indien.
I 1502 drog han af sted igen med en flåde på 20 skibe. Han anlagde flere faktorier (handelsstationer) på østkysten af Afrika.
I Indien sluttede han venskab med flere fyrster og besejrede Calicut. Han vendte tilbage med 13 rigt lastede skibe og blev udnævnt til greve af Vidigueria.
I 1524 blev da Gama af kong Johan 3. udnævnt til vicekonge af Indien og sendt af sted på en ny ekspedition. Under denne døde han af malaria.