Veikkausliiga | |
---|---|
Land(e) | Finland |
Konføderation | UEFA |
Etableret | 1990 |
Antal hold | 12 |
Niveauer på pyramide | 1 |
Nedrykning til | Ykkonen |
Pokalturnering | Suomen Cup Liigacup |
International turnering | Champions League UEFA Europa League |
Nuværende mestre | HJK (2022) |
Flest mesterskaber | HJK (32 titler) |
Tv-partnere | URHOtv Kutonen MTV3 |
Hjemmeside | veikkausliiga.com |
2023 |
Veikkausliiga (svensk: Tipsligan) er den bedste række i finsk fodbold, bestående af landets 12 bedste klubber. Ligaens hovedsponsor er den nationale finske tipstjeneste Veikkaus, som ligaen er opkaldt efter. Veikkausliiga blev startet i 1990; inden da havde den højeste division været kaldt Mestaruussarja (Mesterskabsrækken) siden 1930. Fra 1908 til 1930 blev det finske mesterskab afgjort i en cup-turnering.
Ykkönen (svensk: Ettan) har været den næstbedste række i finsk fodbold siden 1973.
Ligesom i andre nordeuropæiske lande med et koldt klima (f.eks. Norge, Sverige og Rusland) bliver ligakampene i Finland spillet om sommeren – sæsonen går normalt fra april til oktober. I det nuværende format mødes alle hold tre gange. Ved sæsonens afslutning bliver det lavest placerede hold nedrykket til Ykkönen, hvorfra vinderen oprykkes til Veikkausliiga. Derudover spiller holdet, der ender næstsidst i Veikkausliiga, nedrykningskamp mod nr. 2 fra Ykkönen.
I 2006-sæsonen var op- og nedrykning imidlertid anderledes, idet der "manglede" et hold i Veikkausliiga på grund af AC Allianssi ikke fik fornyet sin ligalicens. Derfor blev der ikke spillet nogen nedrykningskamp, og de to bedste hold fra Ykkönen (FC Viikingit og Ac Oulu) rykkede direkte op.