En vejsidebombe er en type improviseret sprængladning (Engelsk: Improvised Explosive Device, IED) som placeres ved siden af en vej, og som kan detoneres på mange forskellige måder, for eksempel på et signal fra en mobiltelefon eller ved hjælp af andre elektriske impulser. Historisk er vejsidebomber blandt andet blevet brugt af vietnamesiske partisaner mod USA's styrker i Vietnamkrigen og af IRA mod britiske tropper i Nordirland. Den helt store anvendelse har de fået i den arabisk-israelske konflikt, hvorfra de efter Invasionen af Irak i 2003 bredte sig til den irakiske krigsskueplads. I 2004 blev de første gang anvendt i Pakistan og i 2005 var de nået til Afghanistan.
Der er tale om bomber af varierende sprængstyrke, der kan etableres i for eksempel en sodavandsdåse eller graves ned, og også selve bomben kan fremstilles af relativt simple komponenter, som kan erhverves på lovlig vis i almindelige butikker. Vejsidebomber er således et økonomisk overkommeligt våben, der samtidig kan anrette markant skade, selv om rækkevidden af sprængningen sjældent er særlig stor.