Vestbredden

Gul: Palæstinensisk selvstyreområde (Område A under Oslo-aftalen)
Lyserødt: Palæstinensisk selvstyreområde med israelsk militær kontrol.(Område B)
Hvidt: Israelsk militært lukket område.(Område C)
Lilla: Israelske bosættelser.
Lyslilla: Bosættelses kommunale områder (forbudt område for palæstinensere).
Veje:
Skarp optrukken Grå: Forbudt eller begrænset tilladelse for palæstinensiske køretøjer.

Vestbredden (arabisk: الضفة الغربية,(hebraisk): יהודה ושומרון) er navnet på et 5.860 kvadratkilometer stort landområde i Palæstina. Efter den Arabisk-Israelske krig 1948 blev Vestbredden overtaget af Jordan. I Seksdageskrigen i 1967 erobrede og besatte Israel Vestbredden, inkl. Østjerusalem. Vestbredden er mod øst afgrænset af Jordanflodens vestlige bred (deraf navnet) og ellers af den Grønne Linje, som er grænsen fra våbenstilstanden i 1949 efter Den Arabisk-Israelske krig 1948.

Befolkningen på ca. 2.385.615 (juli 2004) er primært palæstinensisk. Derudover bor ca. 275.000 israelske bosættere på Vestbredden og omkring 200.000 i Østjerusalem. Israel har den overordnede militære kontrol. 40% af området er under begrænset palæstinensisk civilkontrol.

Efter Seksdageskrigen i 1967 annekterede Israel Østjerusalem og betragtede ikke længere Østjerusalem som en del af Vestbredden. Anneksionen er ikke internationalt anerkendt. Det østlige Jerusalem og Vestbredden anses for besat område, hvor Israel, jf. den Internationale Domstol i Haag, ikke kan gøre noget legitimt krav gældende.[1] Østjerusalem betragtes som separat i forhold til Vestbredden alene på grund af byens politiske betydning. Osloaftalen behandlede Østjerusalem særskilt.

  1. ^ [1] Arkiveret 27. september 2013 hos Wayback Machine (engelsk)

Developed by StudentB