Vestfronten i 1. verdenskrig

Vestfronten i 1. verdenskrig
Del af 1. verdenskrig
Under det meste af 1. verdenskrig var tyske og allierede tropper fastlåst i skyttegravskrig langs Vestfronten
Under det meste af 1. verdenskrig var tyske og allierede tropper fastlåst i skyttegravskrig langs Vestfronten
Dato 1914 - 1918
Sted Belgien og Nordfrankrig
Resultat Sejr til Ententen
Parter
Ententemagterne:

 Belgien
Frankrig Frankrig
Storbritannien Britiske Imperium
 Australien [1]
Canada Canada [2]
Indien Indien [3]
 New Zealand [4]
Sydafrika Sydafrika [5]
Rusland Rusland [6]
 Portugal [7]
Kongeriget Italien Italien [8]
USA USA

Centralmagterne:

 Tyske Kejserrige
Østrig-Ungarn [9]

Ledere
Ingen samlet kommando indtil 1918, derefter Ferdinand Foch MoltkeFalkenhaynHindenburg og Ludendorff → Hindenburg og Groener
Tab
Døde: > 2 mio.
Sårede: 6.620.000
Døde: 764.000-1.300.000
Savnede/Fangede: 737.000
Sårede: 4.745.000[10]

Vestfronten i 1. verdenskrig åbnedes ved krigsudbruddet i 1914, da den tyske hær invaderede Luxembourg og Belgien og fik kontrol over vigtige industriområder i Frankrig. Fremstødet blev på dramatisk vis stoppet i det første slag ved Marne. Begge parter begyndte nu at grave sig ned langs en bugtet linje af befæstede skyttegrave, som strakte sig fra Nordsøen til den schweiziske grænse. Denne frontlinje forblev stort set uforandret under det meste af krigen.

Mellem 1915 og 1917 var der adskillige store offensiver langs fronten. Angrebene omfattede massive artilleribombardementer og masseangreb med infanteri. En kombination af skyttegravssystemer, maskingeværreder, pigtråd og artilleri påførte imidlertid angriberne store tab, og modangreb led samme skæbne. Som følge heraf blev der ikke gjort større fremskridt.

I et forsøg på at bryde dødvandet blev der på Vestfronten introduceret en række nye teknologier, såsom giftgas, fly og kampvogne, men det var først efter en forbedring af hærenes taktik, at der kom en vis form for mobilitet tilbage.

På trods af at Vestfronten var fastlåst, blev den alligevel afgørende for krigens udfald. De allieredes uophørlige fremtrængen i 1918 overbeviste de tyske militære ledere om, at et nederlag var uundgåeligt, og de tvang den tyske regering til at søge fred.

  1. ^ "First World War 1914 – 1918". Australian War Memorial. Arkiveret fra originalen 2. februar 2012. Hentet 2006-12-05.
  2. ^ "Canada in the First World War and the Road to Vimy Ridge". Veteran Affairs Canada. 1992. Arkiveret fra originalen 14. august 2011. Hentet 2006-12-05.
  3. ^ Corrigan, Gordon (1999). Sepoys in the Trenches: The Indian Corps on the Western Front 1914–15. Spellmount Ltd. ISBN 1-86227-354-5.
  4. ^ "New Zealand and the First World War - Overview". New Zealand's History Online. Hentet 2007-01-26.
  5. ^ Uys, I.S. "The South Africans at Delville Wood". The South African Military History Society. Hentet 2007-01-26.
  6. ^ Cockfield, Jamie H. With Snow on Their Boots: The Tragic Odyssey of the Russian Expeditionary Force in France During World War I. Macmillan. ISBN 0312220820. {{cite book}}: Teksten "year1999" ignoreret (hjælp)
  7. ^ Rodrigues, Hugo. "Portugal in World War I". The First World War. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2007. Hentet 2007-01-26.
  8. ^ "2nd Battle of the Marne". Spartacus Educational. Arkiveret fra originalen 15. november 2009. Hentet 2009-01-07.
  9. ^ "Austria-Hungary Goes to War". The Great War in a Different Light. Hentet 2009-01-03.
  10. ^ McRandle, James H.; Quirk, James (juli 2006). "The Blood Test Revisited: A New Look at German Casualty Counts in World War I". The Journal of Military History. 70 (3): 667-701. Hentet 2008-07-28.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)—see table A2.

Developed by StudentB