Viggo Rivad

Viggo Rivad
Personlig information
Født3. juli 1922 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død8. februar 2016 (93 år) Rediger på Wikidata
DødsårsagSlagtilfælde Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFotograf, forfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserThorvald Bindesbøll Medaljen (1984),
LO's kulturpris (1984),
Fogtdals Fotografpriser (2004) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Viggo Reinholdt Rivad (født 3. juli 1922, død 8. februar 2016[1]) var en dansk fotograf og forfatter, som fotografisk mest beskæftigede sig med socialrealistiske emner, altid i sort-hvid opsætning, medens forfatterskabet mest var baseret på fotoreportager.

I starten af sin fotografiske karriere tog han billeder af alt, men han fattede interesse for de dårligst stillede i samfundet, hvilket medførte at han koncentrerede sig om socialrealistiske emner. Han opholdt sig i lang tid på Kofoeds Skole i København, for at skildre arbejdet på skolen for de dårligt stillede, som opholdt sig her.

Rivad modtog som den første fotograf Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, en anerkendelse af fotografiet som kunstart.

Han var i 2004 den første modtager af Fogtdals Fotografpriser.

Den 4. oktober 2008 udkom bogen Fotografen Viggo Rivad fra Forlaget BIOS. Bogen er skrevet af fotograf-kollegaen Carlo Pedersen, og handler om Rivads liv. Bogen er primært en fotobog, men indeholder også mange biografiske anekdoter om Rivad.

Rivad døde den 8. februar 2016 i en alder af 93 år.

  1. ^ Fotografen Viggo Rivad er død. DR. Hentet 14/2-2016

Developed by StudentB