Viken | ||
Fylke | ||
|
||
Hovedby(er) | Oslo, Drammen, Sarpsborg, Moss | |
---|---|---|
Areal | 24.592,6 km² | |
Indbyggertal | 1.248.826 | |
Fylkesordfører | Roger Ryberg | |
|
Viken er en geografisk region og et tidligere fylke på Østlandet som blev etableret 1. januar 2020, og som blev opløst fra 1. januar 2024.[1] [2]
Viken bestod af de tidligere fylker Østfold, Akershus og Buskerud, samt Svelvik kommune i Vestfold, og Jevnaker og Lunner kommuner i Oppland[3]. Fylket har hovedsæde i Oslo, som selv ligger udenfor fylket.
Det fik navn efter den historiske region Viken, som i vikingetid og tidlig middelalder tid omfattede områderne omkring Oslofjorden, men som fra senmiddelalderen har betegnet nordre Bohuslän.[4]
Moss blev hovedsæde for fylkesmanden for Viken og Oslo den 1. januar 2019 mens administrationen ligger i Oslo, Drammen og Sarpsborg.[5]. Fylkeskommunen har hovedsæde i Oslo i Akershus fylkeskommunes tidligere lokaler.
Viken fylke udgjorde ikke noget traditionelt geografisk område eller landskab i Norge, men hele fylket lå indenfor det langt større historiske Akershus len og Akershus stiftamt, som i høj grad svarede til Østlandet. Viken fylke omfattede ikke Oslo, som helt siden middelalderen har været administrationscenter i Akershus og som ligger centralt i fylket. 1,2 millioner mennesker, eller ca. 25 % af Norges befolkning, bor i området.