Vindue

Et vindue er en lysåbning i væg eller tag på en bygning. Vinduer er som regel forsynet med glas eller termoruder og der findes også det såkaldte intelligente glas.

Etymologien fortæller, at vinduer oprindelig var små glugger til ventilation og regulering af træk til et ildsted – og stammer fra det gamle nordiske ord vindauga (vindr=vind + auga=øje), som i øvrigt fortsat anvendes på norsk og islandsk. Det engelske ord ‘window' er lånt fra nordisk.

Det vandrette område umiddelbart under vinduet kaldes i almindelig tale for en vindueskarm, men benævnes bundstykke (den side der vender ind i rummet hvorpå der ofte står blomster) blandt fagfolk og kan udformes i mange forskellige materialer, heriblandt træ, marmor og plastik. Den side der vender ud mod det fri benævnes sålbænk og kan være lavet af tegl, beton, plast, klinker eller metal (typisk zink). Den del af vinduet, der sømmes eller skrues fast til væggen kaldes karmen og den del af vinduet der kan åbnes kaldes rammen. Hvis vinduet er opdelt i felter (som f.eks. et dannebrogsvindue) kaldes den faste lodrette del for en lodpost og den faste vandrette del for en vandpost. Dannebrogsvinduet har fire rammer som også kan være inddelt i felter, disse inddelinger både lodrette og vandrette kaldes sprosser.

Et vindue har 3 hovedfunktioner:

1. At lukke lys og luft ind i rummet
2. At skærme imod vejrliget: vind, væde og varme/kulde
3. At tillade folk at blive evakueret ud i tilfælde af brand (redningsvinduer)