Virus

For alternative betydninger, se Virus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Virus)
"Vira" omdirigeres hertil. For den franske by Vira, se Vira (Pyrénées-Orientales).
Virus
Det velkendte ikon af en Coronavirus
Det velkendte ikon af en Coronavirus
Videnskabelig klassifikation
OverdomæneBiota
DomæneAcytota, aphanobionta (ikke-cellet liv)
RigeVirus (Vira)
Grupper
  • dsDNA
  • ssDNA
  • dsRNA
  • +ssRNA
  • -ssRNA
  • ssRNA-RT
  • dsDNA-RT
Hjælp til læsning af taksobokse
Coronavirus som set med et elektronmikroskop
Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus
Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres
Model af en Hepatitis B virus
Model af Hepatitis C-virus
Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus
Elektronmikroskopi af Influenza A-virus
Strukturen af en plantevirus TMV, tobaksmosaikvirus.[1]
En model af en bakteriofag og dens replikation
Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA
Illustration af de overlappende gener i Φ X174
Illustration af de overappende gener i HVB
Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus)
Elektronmikroskopi af en herpes virus
3D model af en filovirus

En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe. Virus kan ikke formere sig, men overtager en værtscelle og underkaster sig værtscellens molekylære maskineri for at fremstille kopier af sig selv og producere den næste generation af virus.[2][3]

Viruspartiklen fungerer som en parasit, da den kræver en celle for at kopiere sine gener og sig selv. Derfor blev virus typisk ikke betragtet som levende organismer, fordi de ikke kan formere sig eller lave stofskifte, men kræver en vært. Dog har nye genetiske undersøgelser ændret på denne opfattelse, da det har vist sig at virus nedstammer fra en fælles stamform med moderne celler og har været en faktor, der har præget evolutionen.[4][5] Da viruset ikke har et stofskifte, er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.

Da en virus overtager værtens celler med cellulære ødelæggelser som følge, fører en virusinfektion ofte til sygdom. Nye virusssygdomme manifesterer sig som epidemier og pandemier, jf. coronavirus og influenza.[6]

Model af adenovirus-kapsid, prototypen på et kapsid af en dsDNA-virus
Model af tobakmosaikvirus-kapsid, se tobaksmosaikvirus.[7]
Model af Epstein-Barr virus, prototypen på en dsRNA-virus med membran
Model af rotavirus, prototypen på en dsRNA-virus uden membran
Model af Semliki Forest virus, prototypen på en ssRNA(+)-virus
Model af Poliovirus, prototypen på en ssRNA(+)-virus
Model af Zikavirus, prototypen på en ssRNA(+)-virus
Model af Mæslingevirus, prototypen på en ssRNA(-)-virus
model af Simian immunodeficiency virus, SIV, prototypen på en revers transkriberende RNA-virus
  1. ^ Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia
  2. ^ What Is a Virus? scienceAlert
  3. ^ How does SARS-CoV-2 cause COVID-19?. Science 2020
  4. ^ Viruses ARE alive, and they’re older than modern cells, new study suggests. Science Alert 2015
  5. ^ Hvad er virus' rolle i naturen? Videnskab.dk 2020
  6. ^ Re-Emerging Human Viral Hemorrhagic Fevers: A Review. American Journal of Infectious Diseases and Microbiology 2016
  7. ^ Satellite tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia

Developed by StudentB