Volbeat | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | København, Danmark |
Genre | • Heavy metal[1] • Hård rock[2] • Groove metal[1] • Rock n Roll[2] • Tungrock[2] |
Aktive år | 2001– |
Pladeselskab | Rebel Monster, Mascot, Vertigo, Universal |
Associeret med | Dominus, Anthrax, The Damned Things, The Devils of Loudun, Boiler Room |
Medlemmer | Michael Poulsen Jon Larsen Kaspar Boye Larsen |
Tidligere medlemmer | Franz "Hellboss" Gottschalk Teddy Vang Thomas Bredahl Anders Kjølholm Rob Caggiano |
Påvirket af | Anthrax[3] Fats Domino[4] Elvis Presley[2] Jerry Lee Lewis[4] Little Richard[2][4] Metallica[5] Shakin' Stevens[2] Johnny Cash[6] |
Eksterne henvisninger | |
Officiel webside |
Volbeat er et dansk metalband, der blev dannet i København i oktober 2001 af Michael Poulsen, efter hans daværende band Dominus blev opløst. Bandet har taget navn efter Dominus-albummet Vol.Beat.[1]
Bandet er blevet kendt på deres særprægede musik, der oprindeligt af bandet blev omtalt som "metallisk pop rock and roll,"[4] og som generelt er kendetegnet ved hård rock and roll med inspiration lige fra Metallica til Elvis Presley. Deraf omtales deres musik også somme tider som "Elvis metal".[3] Deres musik er ligeledes inspireret af Johnny Cash og moderne hård rock, alternativ rock og hardcore grupper. Den nuværende sammensætning af gruppen består af forsanger og guitarist Michael Poulsen, guitarist Flemming C. Lund, trommeslager Jon Larsen og bassist Kaspar Boye Larsen.
Bandet har kontrakt med hollandske Mascot Records og har udgivet otte studiealbum og en DVD. Debutalbummet, The Strength / The Sound / The Songs, solgte guld i Danmark, og bandet modtog prisen for "Bedste debutalbum" ved Danish Metal Awards.[7][8] Året efter vandt de en Steppeulv som "Årets håb". De resterende album har solgt platin i Danmark. Deres andet album, Rock The Rebel / Metal The Devil, nåede som det første metalalbum nogensinde til tops på den danske hitliste.[7] Albummet var også det første metalalbum til at sælge platin i Danmark.[9] Deres tredje album, Guitar Gangsters & Cadillac Blood, toppede ligesom forgængeren de danske albumhitlister, og det solgte guld i flere lande. Det modtog prisen for "Bedste album" ved Danish Metal Awards og nummeret "Maybellene i Hofteholder" blev kåret til årets lytterhit ved P3 Guld. Deres fjerde album Beyond Hell/Above Heaven opnåede stor succes også i udlandet, hvor det solgte guld i flere lande. Derefter udkom Outlaw Gentlemen & Shady Ladies, som blev udgivet den 9. april 2013 og solgte platin i både Danmark, Tyskland og Østrig. Gruppens sjette studiealbum, Seal the Deal & Let's Boogie, udkom den 3. juni 2016 og solgte guld i Danmark og Østrig. Singlen "For Evigt" vandt årets lytterhit ved P3 Guld.[10] I august 2019 udkom gruppens syvende album, Rewind, Replay, Rebound. Den 3. december 2021 udkom gruppens ottende album, Servant of the Mind.
Deres fem første studiealbums har solgt mere end tre millioner eksemplarer på verdensplan[11] og ifølge Universal Music har gruppen solgt mere end 3,5 millioner albums på verdensplan.[12] Bandet har høstet adskillige priser og nomineringer bl.a. ved Danish Metal Awards og radioværten Anders Bøtter fra DR P6 Beat har kaldt gruppen for "det største danske band nogensinde".[13]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet coven
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet metalzone